Regeringen anklages for skjult dagsorden i minksagen

Håndteringen sker for at tækkes den yderste venstrefløjs ønske om at nedlægge erhvervet, lyder det fra Dansk Folkepartis Lise Bech

Lise Bech

”På den ene side siger regeringen, at de gerne vil have minkavl i Danmark, men på den anden side gør de det ikke på en ordentlig måde, så man ved, hvordan vi hjælper de her minkavlere lige i den her situation. Jeg tror, det sker for at tækkes SF og Enhedslisten!”

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis ordfører Lise Bech i avisen Effektivt Landbrug.

Hun kritiserer regeringens håndtering af og generelt manglende handling på minkområdet – og mener, at den manglende plan for, hvordan minkerhvervet skal komme sig ovenpå de mange sager om coronasmitte hos minkavlere kan have baggrund i et ønske om at tækkes de kræfter, som ønsker at afvikle hele minkerhvervet i Danmark.

Venstre bakker op om DF’s kritik.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs artikel om emnet HER.

Bæredygtigt Landbrug har flere gange ytret sig kritisk om regeringens mink-håndtering og har også politianmeldt Fødevarestyrelsen i sagen – dét kan du læse mere om HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top