Økonom: Regeringen har kun foragt tilovers for den producerende klasse

Den ulovlige nedslagtning af minkbranchen er det ultimative eksempel på Mette Frederiksens krig mod erhvervslivet, lyder det

minkgaard-high-res

Mette Frederiksen og hendes ministre fører krig mod den producerende klasse.

Sådan skriver den uafhængige økonom Lars Christensen i et debatindlæg på hjemmesiden www.indblik.net.

”Og endelig og værst af alle angrebene på den producerende klasse er naturligvis nedslagtningen af hele minkbranchen. En handling, der betyder, at tusinder af lovlydige danske borgere med et pennestrøg – og med hjælp fra politi og militær – frarøves deres ejendom og deres livsgrundlag”, skriver Lars Christensen.

”Det er således blevet ganske klart, at vi i Danmark har en regering, hvor et flertal af ministre tilsyneladende ikke har andet end foragt tilovers for den producerende klasse – hvad enten det er selvstændige eller private ansatte”, tilføjer han.

Du kan læse hele kommentaren via linket HER.

Indblik.net sætter dagligt fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Deltag i debatten

Scroll til toppen