Langt flere boringer er sløjfet permanent på grund af pesticidnedbrydningsstoffet BAM, end GEUS svarede Folketinget sidste år. Det viser en aktindsigt foretaget af Bæredygtigt Landbrug.
I november 2019 skrev GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – i et notat til Folketinget, at der var blevet sløjfet i alt 97 boringer permanent i Danmark som følge af pesticider. Af disse var 56 på grund af BAM, fremgik det.
Det var et svar til Erling Bonnesen (V), som konkret spurgte miljøministeren om, hvor mange boringer der var sløjfet de seneste 20 år, og hvor mange der havde BAM i sig. Men tallet i svaret er en underdrivelse. En gennemgang viser, at tallet nærmere er omkring 86.
Ikke brugt på landbrugsarealer
BAM er et nedbrydningsstof fra produkterne Prefix og Casoron. Det var totalukrudtsmidler, der ikke er blevet brugt på landbrugsarealer. Det er brugt af kommuner, boligforeninger, vandværker og private på mange overflader. Det inkluderer veje, fortove, stier, jernbaner, vandværksgrunde, parker, kolonihaver, gårdspladser – også på landet – og gartnerier.
Som Bæredygtigt Landbrug afslørede sidste år, har vandværkerne selv været meget aktive med at bruge produkterne Prefix og Casoron direkte oven på deres boringer. Dette var medvirkende til, at nedbrydningsproduktet 2,6 dichlorbenzamid – også kendt som BAM – har været det mest fundne i danske drikkevandsboringer – selvom det stod for langt under en procent af forbruget af pesticider. Anvendelsen skete indtil 1997, hvor aktivstoffet dichlobenil blev forbudt.
Hvad dækker “pesticider” mon over?
I opgørelsen fra GEUS blev 56 boringer officielt sløjfet på grund af BAM. Det vil sige, at der i sløjferapporten stod, at det var på grund af BAM. I enkelte af disse boringer findes der faktisk ikke målinger af pesticider, men dette kan skyldes, at den offentlige Jupiter-database ikke altid har alle oplysninger. Databasen indeholder data for, hvad der er analyseret for i grundvandet. Derfor kan der være enkelte af disse boringer, der er svære endegyldigt at bekræfte som sløjfede på grund af BAM.
Der var også 32 boringer, hvor vandværkerne havde skrevet i deres sløjfningsrapporter, at det var ”forurening” med angivelse af ”pesticider” som årsagen – uden at specificere nærmere, hvilket stof det drejede sig om. Der var også ni boringer med angivelsen ”pesticider” – igen uden angivelse af stof. Derfor søgte Bæredygtigt Landbrug aktindsigt i, hvilke boringer det var og har efterfølgende undersøgt analyserne i Jupiter-databasen.
En gennemgang af disse i alt 41 boringer bringer totalen af boringer, der er sløjfet med BAM, op på 86 af de 97.
Miljøstyrelsens dessiner ikke fulgt
Ifølge Miljøstyrelsen må man ikke angive pesticider som årsag til sløjfningen, hvis der ikke er fundet mængder over kravværdien. Man kan altså ikke angive et fund på 0,01 mikrogram (0,01 milliontedel gram) som årsag til en sløjfning. Dette er dog sket i en række tilfælde. Nogle før den nuværende regel trådte i kraft og nogle efter.
Der er også enkelte boringer, hvor der er fundet flere end et enkelt stof over kravværdien på 0,1 mikrogram.
Intet glyphosat fundet
Af øvrige stoffer er det værd at bemærke, at atrazin blev fundet over kravværdien i seks sløjfede boringer.
Atrazin blev forbudt i 1994. Det blev brugt i majsmarker, i kulturer af løv- og nåletræ og på udyrkede arealer (veje, jernbaner og lignende steder).
Der er ikke fundet glyphosat, aktivstoffet i Roundup, i nogle af de 97 boringer. Hverken over eller under kravværdien.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
