Landbrugsjorden er Danmarks vigtigste ressource

Danmark er et landbrugsland – og det skal vi stå fast på, også i diskussionen om udtagning af lavbundsjorde, skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

Nikolaj Schulz

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Landbrugsjorden er Danmarks vigtigste ressource – men tages for givet! Den er resultatet af danske landmænds arbejde i generationer – ja, århundreder.

Landbrugsdrift lyder måske håbløst umoderne. Afgrøderne tager evigheder om at komme op af jorden, og når de endelig er klar – ja, så høster man resultatet væk – alene med det formål at gentage processen. Det er anti-instagram, uvenligt overfor forandring og gennemgående gammeldags.

Frivillighed, vilje og lyst til landbrug

Men Danmark er et landbrugsland. Og landbrugsjorden er vores vigtigste ressource. Det rene drikkevand ligger ude på landet – ikke inde under byerne – her har urbaniseringen ruineret de selvsamme vandressourcer. Da jeg var i Harald Nyborg forleden, stod skilte overalt ved batterierne: ”Fucker du med grundvandet?”. Spørgsmålet er forhåbentlig retorisk?

Danmark er et landbrugsland. Der dyrkes bl.a. hvede, byg og raps derude. Der dyrkes også natur, jagt og biodiversitet – ja, ude på landet er der brak, blomsterstriber og bier. Der er frivillighed, der er vilje, og der er lyst til landbrug.

Mange lavbundsområder er bundsolid landbrugsjord

Danmark er et landbrugsland. Og mantraet om, at lavbundsarealerne skal ud af landbrugsdrift – der gentages i det uendelige, som var det en besværgelse – vokser sig ikke sand ved at blive gentaget, gentaget og atter gentaget. Sandheden er, at mange lavbundsområder er drænede og er bundsolid landbrugsjord. Det tjener ikke Danmark, natur eller miljø at foretage ”etnisk udrensning” blandt Danmarks lavbundsjorde. Naturen og landmanden skal frisættes – udpegninger skal ophæves, og udfordringer med natur, biodiversitet, vandplaner OG landbrug skal løses med udgangspunkt i den enkelte landmands jord. Kunne man forestille sig, at vi i stedet får retligt bindende helhedsplaner på lodsejerniveau?

Danmark har brug for at forblive et landbrugsland. I klimakampen trækkes der ubønhørligt på alle – atmosfærens kulstof (CO2) skal bindes – nu, nu, NU! Ja, også her leverer landbruget i regnskabet. Fotosyntesen kører – helt uden politikernes indblanding – og med gødning, kvælstof og sprøjtemidler bliver rødderne dybe – ja, både 1, 2 og 4 meter. Når der høstes, så er slutresultatet mad på bordet og kulstof i (jord)-banken. Landmændene har reduceret CO2-udledningen med 17 % siden 1990 – eller med 56 % per fødevareenhed – og samtidig øget produktionen, eksporten og samfundsindtjeningen. Tak!

Landbrugsjorden svinder ind

Danmark har svært ved at forblive et landbrugsland, når der forsvinder omtrent 20 kvadratkilometer hvert år til byer, veje og asfalt – et areal cirka svarende til Anholt – hvert eneste år! Alt imens landbrugsressourcen forsvinder, så udbygges parcelhuskvartererne. Vi får glas, stål og beton – og for resten: Nej, batterier hører ikke til i småt brandbart.

Når jeg på de sociale medier læser om høns på Nørrebro, tomater dyrket i 5. sals højde, eller at 6 timers køkkentjans giver 4 fyldte marmeladeglas – så tænker jeg – godt, at Danmark (stadigvæk) er et landbrugsland. Gode og velmenende tanker giver hverken fyldt mave eller god velfærd.

Danmark er truet som landbrugsland. De nyreformerede, langskæggede husarer dukker op med gammel viden om genbrug og cirkulær økonomi – et mantra, der ikke er genopdaget, men glemt – på landet har man altid levet cirkulært og bæredygtigt. Der beslaglægges land til brug for byernes levevis – og helt i overensstemmelse med tidens trend skal der opstilles solceller, gak og løjer på de danske marker.

Nu skal Danmark være et ”foregangsland” – ikke et landbrugsland. Jeg skal ikke klage på vegne af danske landmænd – der er formentlig god forretning i solceller, men hvis eventyret en dag ender galt – ja, så er det helt sikkert: Det er landbrugets skyld.

Denne ressource skal ikke klattes væk

Vi har brug for Danmark som et landbrugsland. Fordi spildevandet skal ud på markerne, ikke i vandmiljøet, fordi en dobbeltcarport i Stenløse ikke skal lægge beslag på vores vigtige landbrugsressource, fordi gode råvarer kommer fra landbrugsjorden, fordi selv-fanger-metoder i 5. sals højde ikke batter, fordi landbruget bidrager til klimaudfordringerne, og fordi vi ikke skal ødelægge vores vigtigste ressource – landbrugsjorden.

Landbrugsjorden er Danmarks vigtigste ressource, og den skal ikke klattes væk. Landbruget har kvaler nok med at få miljømyndighederne til at forstå de naturfaglige sammenhænge. De danske marker har brug for optimal gødskning til at binde kulstof for klimaets og dyrkningssikkerhedens skyld. Der er ikke brug for flere ambitioner på landbrugets vegne, tværtimod er der brug for færre ambitioner – og slet ikke ambitioner fra de såkaldte grønne, der jo for resten bl.a. bor i de besatte nybyggede områder.

Vi skal forandring – og jeg skal ikke nedgøre solceller eller andre visioner, men blot venligt påminde om, at Danmark har brug for at forblive et landbrugsland – vi skal ikke (i overført betydning) nedlægge landbruget og opkalde vejnavnene efter de træer og afgrøder, vi ikke længere kan høste eller skove.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave HER).

Scroll to Top