”Hvor er hjemlen?”

Mink-skandalen er tilstrækkeligt oplyst. Regeringen med statsministeren i spidsen er ansvarlig og kan ikke undskylde sig med ukendskab til loven – skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

Nikolaj Schulz

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Legalitets-princippet er et retsprincip, der indebærer, at myndighedsbeslutninger, der griber ind i menneskers frihed og rettigheder, altid skal have hjemmel i lov.

Jeg har været embedsmand i Miljøministeriet og sad i en periode med husdyrgodkendelsesloven, da den var allerværst. Jeg husker, hvordan der skulle udarbejdes et hav af anmeldeordninger. Jeg brugte ufatteligt meget tid på at undersøge, om der var hjemmel.

Stående vittighed i ministeriet

Hvor er hjemlen?” – var en stående morsomhed i ministeriet – og i den årlige revy i ministeriet var den altid med: ”Hvor er hjemlen?”. Hjemmel er fuldstændig indgroet i alt, hvad embedsmanden gør.

Det sker, at ministeriet agerer uden hjemmel, men ikke i et sådant omfang, at folk må gå fra hus og hjem, som vi ser det i mink-skandalen. Jeg har selv i årenes løb påpeget, at anmeldeordningerne i den daværende husdyrlov var uhjemlede for nogle husdyrbrug – noget der stadig kan spøge i forhold til eksempelvis gamle gødningssager.

Der var også de lysåbne arealer, som Bæredygtigt Landbrug ligeledes gik ind i, hvor ministeriet nægtede at yde støtte til lysåbne arealer i skov – noget, man i sidste ende blev tvunget til via retssystemet. Mere aktuelt er Bæredygtigt Landbrugs verserende retssag om krydsoverensstemmelse på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, der foreløbig er mundet ud i massive lempelser i ministeriets praksis – og genoptagelse af sager.

Borgernes sikkerhed

Bæredygtigt Landbrug bruger retssystemet – det tager tid, men retsstatens institutioner er der og virker. Kendetegnende ved retsstaten er bl.a., at der er procedurer, der i sidste ende har hjemmel i forfatningen. Borgerne har således adgang til en procedure ved bl.a. domstolene, og systemet skulle gerne sikre den enkelte borger mod vilkårlige afgørelser og midlertidige folkestemninger.

Når man læser Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse i mink-skandalen, så læser jeg, at embedsmændene i alle centrale ministerier er orienteret om, at der ikke er lovhjemmel. Det er for mig en vild konspirationsteori, hvis hundredvis af embedsmænd i fællesskab bevidst skulle undlade at berette om den manglende hjemmel til deres respektive ministre – kombineret med, at ingen ministre aldrig skulle stille spørgsmålet: ”Sig mig, lovgrundlaget er vel på plads”? Hjemmel er en fuldstændig indgroet rygmarvsrefleks i embedsværket og hos de siddende ministre. Barcelonas træner skriver formentlig heller ikke i kampkortet til Lionel Messi, at han skal huske sine fodboldstøvler til kampen i morgen mod Real Madrid!

Statsministerens kendskab uden betydning

Men er det juridisk relevant at vide, om statsministeren faktisk havde kendskab til den manglende hjemmel? Svaret er: Nej.

Vi kan da godt som samfund undersøge det, men i en juridisk kontekst er det en tabloid og ligegyldig diskussion, fordi ukendskab til (grund)loven selvfølgelig ikke fritager regeringen og statsministeren for at bære ansvaret for at have udstedt ordren, der blev eksekveret med militærets og politiets assistance, og som ødelægger et utal af familiers liv, 6.000 arbejdspladser – og næsten værst af alt tilliden til retsstaten.

I Bæredygtigt Landbrug er vi kritiske overfor embedsværket – den skepsis forsvinder ikke, men i mink-skandalen tager embedsværket i min optik godt nok en for holdet. I sagerne om lysåbne arealer og krydsoverensstemmelse på § 3, eller alle de andre sager, så er ministerierne (heldigvis) pinligt bevidst om konsekvenserne ved manglende hjemmel. Det får jo konsekvenser – når vi får ret, så sker der genoptagelse af sagerne, det giver ridser i lakken – og i visse tilfælde fordrer det samtidig selvjustits i ministeriet.

Tilståelsessag

Mink-skandalen er tilstrækkeligt oplyst. Regeringen med statsministeren i spidsen er ansvarlig og kan ikke undskylde sig med ukendskab til loven. Den omstændighed, at statsministeren bagatelliserer spørgsmålet om hjemmel med ordene: ”[…]Beslutningen er i mine øjne ikke forkert[…]” (Go’ Aften Danmark på TV2, 12. november 2020), må opfattes som en tilståelsessag.

Ulovlighederne fortsætter trods manglende hjemmel. I skrivende stund er statsministerens dekret jo stadig uhjemlet og derfor grundlovsstridigt.

Der er demonstration på Rådhuspladsen imod magtmisbrug. Jeg skal derind, og mine børn skal med. Aldrig har den amerikanske journalist H. L. Menckens ord være mere rigtige om, at ethvert anstændigt menneske skammer sig over sin regering.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i lørdagsudgaven af Effektivt Landbrug, du kan læse avisens netudgave via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen