Hvad i alverden er det, der foregår?

Vi får gruopvækkende henvendelser i øjeblikket. Der kommer erstatningssager, og vi er klar - skriver advokat om minkskandalen

dommerhammer

Af Caroline Louise Ganzhorn, advokat, Interlex Advokater

Først kom Fødevarestyrelsen i et brev 6. november med klar ordre om, at alle mink i hele landet skal aflives hurtigst muligt. Så kom der endnu et brev til minkavlerne den 10. november – men hvad er indholdet så egentlig i det brev?

Fødevarestyrelsens brev af 10. november 2020 er en opdateret version af brevet den 6. november 2020. Brevet præciserer altså, hvordan du som minkavler (i virkeligheden) skal forholde dig, fordi brevet af 6. november ikke var præcist nok?

Hvis man læser brevet af 10. november, så mener Fødevarestyrelsen tilsyneladende, at der er behov for at: ”… præcisere og ændre i det brev, vi sendte ud fredag den 6. november…”, fordi: ”… Situationen ændrer sig meget hurtigt lige nu…”.

Som jurist så må jeg forstå, at myndigheden på de fire dage har fået nye oplysninger.

Resten af brevet afslører dog ikke noget, der minder om nye oplysninger, men synes at være en tilståelsessag. ”…Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der for raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden…” (mine fremhævelser).

Vildfarelse

I den juridiske afdeling er der tale om, at Fødevarestyrelsen er i en retlig vildfarelse. En ting har Fødevarestyrelsen dog ret i, og det er, at situationen ændrer sig – for meget tyder på, at Fødevarestyrelsen den 6. november udmærket vidste, at der ikke var hjemmel. Så brevet af 10. november ligner en nullitet.

Hvad gælder så, altså rent juridisk (lige nu)? Idet lovgrundlaget ikke er på plads, må jeg foreløbigt forstå myndighedernes retningslinjer som følger:

Hvis din minkfarm ikke er smittet, og din minkfarm er beliggende mere end 7,8 km fra en smittet minkfarm, opfordres du af myndighederne til at aflive minkene. I denne situation er der altså (endnu) ikke hjemmel for myndigheden til at meddele påbud om aflivning.

Hvis du har en smittet minkfarm, skal du ifølge myndighederne hurtigst muligt indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om aflivning af minkene. Myndighederne har i lov om dyrehold hjemmel til indgreb, blandt andet aflivning, men også mindre indgribende tiltag.

Ikke entydig jura

Hvis du har en ikke-smittet besætning beliggende inden for en radius på 7,8 kilometer fra en smittet minkfarm, skal du ifølge myndighederne hurtigst muligt indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om aflivning af minkene. Myndighederne har muligvis hjemmel til indgreb, blandt andet aflivning, men også mindre indgribende tiltag efter reglerne i lov om dyrehold.

Det er ikke entydig jura fra myndighedernes side. Myndighederne kan fastlægge en grænse op til 7,8 kilometer fra en smittet besætning. Ikke mere end 7,8 kilometer, jf. § 11, stk. 4 og § 15, i Bekendtgørelse om Covid-19 hos pelsdyr. Myndighederne tegner i denne sag cirklen ud fra det maksimalt mulige. Det er i sig selv mærkværdigt og formentlig kritisabelt, når vi ved, at Covid-19 smitter i dråbeform.

I mit arbejde har jeg sager, hvor luftbårne sygdomme, der er bedre egnet til at smitte, har fået en afstand på for eksempel tre kilometer.

Vi får gruopvækkende henvendelser i øjeblikket. Der kommer erstatningssager, og vi klar. Foreløbig følger jeg myndighedernes skridt i denne sag. For evidens, proportionalitet og hjemmel er i øjeblikket en mangelvare – og der er meget, der kommer til at ende i retten.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. Effektivt Landbrug, dén version kan du læse via linket HER. Skribenten har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top