Hva’ så, kolbøttefabrik?

Overvej nu lige en ekstra gang, om det er menneskeligt at fejle, når I kommer tilbage til excel-arket og igen skal til at udstede bødeforlæg for petitesser til hårdtarbejdende, kompetente landmænd - skriver BL-bestyrelsesmedlem til Fødevarestyrelsen

tegning-julius

Af Ann Louise Worsøe Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Klausholmvej 56, 9460 Brovst

Kære fødevarestyrelse.

Jeg håber, I gennem den seneste måned har fået bare lidt respekt for landmandens kompetencer. For tænk jer, hvis I efter dette minkforløb fik et træk i lønnen på 5 % hver gang, der er begået den mindste fejl?

  • Landmænd er generelt rigtig gode til smittebeskyttelse og derigennem udrydning af sygdomme, ellers havde de ikke været her i dag. Hvorfor slog jeres strategi omkring inddæmning af smitten så fejl? Det er da en væsentlig forudsætning at kende til situationen, inden man vælter rundt i et lokalsamfund. Det gjorde I ikke. I det ellers relativt Covid19-fri samfund i Jammerbugt Kommune steg mængden af corona-positive tests eksplosivt efter invasionen af rumdragter. Det var da godt, I kunne beskytte jer selv! Er den manglende inddæmning og medfølgende smittespredning mon ikke selvforskyldt? Kunne denne mistanke ikke aflives en gang for alle ved, at offentligheden fik kendskab til ruteplaner for kontrollører og andre medarbejdere? Og alle fik kendskab til præcise teststrategier og resultater.
  • Minkavlere er blevet verdens dygtigste, fordi de har øvet sig i rigtig mange år og i den grad er gået op i deres 24/7-arbejde. I kommer med folk, der skal lære minkerhvervet at kende over natten. Det er ikke så sært, det går galt. Det er at træde på landmandens kompetencer og erfaring med mink! Ok, I gav aldrig en undskyldning for forløbet, men måtte dog i sidste ende bide i det sure æble og søge hjælp hos kompetente folk – nemlig minkavlerne selv – som også havde Fødevarestyrelsens kompetence bevis til aflivning af mink.
  • Når nu man kommer lidt rundt i Jammerbugt, stinker der i alle hjørner af døde dyr. Fy for…, det plejer aldrig at stinke på den måde, når pelsningssæsonen er på sit højeste. Dyr kommer først til at lugte efter af have ligget og tabt temperaturen sammen med et helt bundt artsfæller i nogle dage. Hvad er det for en situation at sætte minkavlerne i; deres et og alt rådner op i en container på gårdspladsen, mens deres verden falder sammen. Hvis minkavleren eller andre dyreholdere havde afleveret rådne dyr til DAKA, var det ikke uden væsentlig økonomisk straf.
  • Skidt pyt, de rådne dyr, tænker I nok, skal jo bare graves ned eller i den store renovationscontainer, hvis ellers de når frem. Hvilke kompetencer skal der til for at se, om en container er fuld og bagklappen lukket? Det må kræve mindst en uges kursus på det lokale AMU-center for at kunne føre et sådant tilsyn.
  • Dyrene kommer så i massegrave med et drys kalk, og så klarer grundvandet resten. Alt dette mens landmanden kæmper en brav kamp for at bevare det gode grundvand.

Overvej nu lige en ekstra gang, om det er menneskeligt at fejle, når I kommer tilbage til excel-arket og igen skal til at udstede bødeforlæg for petitesser til hårdtarbejdende, kompetente landmænd. Forhåbentlig har denne opgave, som Fødevarestyrelsen påtog sig og helt åbenbart ikke kunne klare, lært jer noget om den helt almindelige virkelighed. Den har under alle omstændigheder bekræftet os udkantsbeboere i noget om jer.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs netversion via linket HER).

Deltag i debatten

Scroll til toppen