Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør for Maskinbladet
Kritikere af minkbranchen har i den seneste tid haft travlt med at antyde, at det nærmest har været en fordel at slå minkene ihjel, fordi erhvervet har været præget af dårlig økonomi igennem flere år oven på en vild optur.
Men man skal huske, at minkerhvervet altid har været præget af konjunkturudsving.
Her på Maskinbladet har vi i det seneste års tid portrætteret unge minkavlere, som troede på fremtiden. Vi har skrevet om generationsskifter, og vi har skrevet om minkavlere, der valgte at ekspandere under krisen. Fordi de troede på stigende priser.
Vi kommer alle til at mærke konsekvenserne
De højere priser for skindene er på vej. Det kan vi se ude i verden. Men den optur har Danmark afskåret minkavlerne fra at opleve. Og det kommer vi alle til at mærke på den sørgelige måde. For Danmark kommer til at mangle betydelige valuta- og skatteindtægter i de kommende år, når andre lande høster udbyttet af den danske statsministers dumhed.
Den side af den økonomiske virkelighed kommer oven i det tocifrede milliardbeløb, som staten skal betale for at ekspropriere et helt erhverv og dens følgeindustrier.
Mette Frederiksens rabiate beslutning om at afskaffe minkbranchen er ved at blive oprullet som århundredets største politiske skandale i Danmark.
Skandalens gigantiske dimensioner er langsomt men sikkert gået op for mange – også uden for landbruget.
Kun landbruget forstod de første indvendinger
Efter det famøse pressemøde stod Maskinbladet ellers ret alene det første døgns tid med en meget skarp lederartikel, der kritiserede Mette Frederiksen for at agere som en diktator. Lederartiklen blev tydeligvis glimrende forstået i landbrugskredse, men færre inde i byerne forstod alvoren de første dage. Det vendte dog.
På det tidspunkt var der også en tendens til, at oppositionspolitikerne havde accepteret Kåre Mølbaks og Mette Frederiksens skrækvision om Danmark som et nyt Wuhan og derfor accepterede hendes beslutning.
Skræmmebilledet var jo alvorligt, og det bliver stadig fremført som forsvar for vores stærke og gode Mette Frederiksens grundlovsbrud, som hun jo ifølge sig selv – og hendes støtter – kun er kommet til at begå ved en beklagelig fejl, som ikke ændrer på, at beslutningen er rigtig og truffet for at passe på os alle sammen.
Men vi ved nu, at det faglige grundlag var mere end spinkelt, og at sammenligningen med et nyt Wuhan pænt sagt var en vild overdrivelse. Det har da også fået Mette Frederiksen og hendes håndlangere til at skifte argumenter i takt med, at det faglige grundlag er pillet fra hinanden.
Statsministeren forstår ikke alvoren
I et demokratisk perspektiv er det grimt, at vi har en regeringschef, der tilsidesætter Grundloven for at agere stærk leder og fare frem med en tvivlsom skræmmevision.
Mette Frederiksen synes ikke at forstå alvoren. Hun udtrykker sig konstant som om, grundlovsbruddet er en ubetydelig detalje – en mindre fejl, som man bare skal sige undskyld for. Det er som om, statsministeren forventer, at hun med en lille undskyldning kan slippe for irriterende spørgsmål, så hun kan få ro til at trampe videre på grundloven og minkerhvervet.
(Indlægget har også været bragt som leder på Maskinbladets hjemmeside, dén version kan du læse HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
