”Det er jo helt vanvittigt!”

Professor Stiig Markager får svært ved at overbevise byretten i Hillerød om, at hans tal er rigtige – når Novana-rapportens forfatter siger noget andet...

Jørgen Evald Jensen - tæt

”Så vi har altså en forsker, som sidder og er med til at manipulere måltallet ned til det, som han mener, det skal ned på. Og det er blandt andet baseret på hans egne tal for kvælstofudledningen, der ikke er udregnet efter den rigtige videnskabelige metode. Det er jo helt vanvittigt!”

Sådan lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen, efter at Effektivt Landbrug har afsløret, at selv Novana-rapportens forfatter modsiger den kontroversielle professor Stiig Markagers tal om stigende kvælstofudledning.

”Det her er jo lige præcis det, som vores retssag handler om”, fortæller Jørgen Evald Jensen – med henvisning til den injurieretssag, der er for retten i Hillerød tirsdag den 10. november.

”Jeg har meget svært ved at se, hvordan vi kan tabe en retssag, og at han kan få en dommer til at sige, at hans tal for kvælstofudledningen er de rigtige”, tilføjer den faglige direktør.

Du kan læse mere i artiklerne HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top