Bonnesen følger op på Bæredygtigt Landbrugs spildevands-afsløringer

Hvilke konsekvenser har det for kommunerne med overtrædelser af spildevands-tilladelser, spørger Venstres ordfører blandt andet

bonnesen2-eksp

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen har for alvor bidt sig fast i spildevands-skandalen.

Efter samrådet forleden – der fulgte op på Bæredygtigt Landbrugs afsløringer om massive spildevandsudledninger og ikke mindst æresmedlem Knud Jeppesens undersøgelser i sagen – følger Bonnesen nu op med en række spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin (S). Spørgsmålene går bl.a. på de kommunale spildevandsselskabers indberetningsfejl samt den åbenlyse mangel på sanktioner og kontrolmuligheder – og ét af spørgsmålene lyder således:

”Hvilke konsekvenser for kommunen har det ved overtrædelser af spildevandstilladelser, og hvem følger op og kontrollerer kommuner, der overtræder deres spildevandstilladelser?”

Sagen er essentiel for Bæredygtigt Landbrug, fordi danske landmænd som hovedregel udpeges til syndebuk for kommunernes forureninger – og dermed pålægges både uretfærdige og ufaglige restriktioner.

Du kan – hvis du abonnerer på avisen – læse mere i Effektivt Landbrugs artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top