”Al data må lægges åbent frem, inden minkaflivningen går i gang!”

Både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kræver dokumentation af regeringen – og en samlet blå blok forlanger ordentlig kompensation

vermund-1

Hvis nogen skulle være i tvivl, er det fra de blå og ikke de røde, der i denne tid er opbakning til de danske minkavlere.

Ligesom Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen vil de borgerlige politikere heller ikke gøre sig klogere end myndighedernes viruseksperter – men også herfra er der undren over, at det skulle være et særskilt dansk problem. Både Nye Borgerliges partileder Pernille Vermund og Dansk Folkepartis landbrugsordfører Lise Bech kræver således dokumentation for, at det skulle være nødvendigt at aflive alle landets mink.

Forsker deler ikke myndighedernes bekymring

Pernille Vermund henviser til de artikler fra Ingeniøren og Landbrugsavisen, hvor vaccineforsker Ali Salanti – som er ved at udvikle en vaccine mod coronavirussen – fortæller, at han ikke deler myndighedernes bekymring for mink-varianten af virussen. Du kan læse artiklerne HER og HER.

”Vaccine bør sagtens kunne klare minkvariant af coronavirus, lyder det fra forsker. Så kan vi stole på regeringen? Al data må lægges åbent frem, inden minkaflivningen går i gang. Regeringen skal ikke lukke en hel branche uden at give fuld indsigt”, skriver Pernille Vermund på Twitter.

Du kan selv se hendes opslag via linket HER samt mere om Nye Borgerliges (krav om) dokumentation HER.

Som en ekspropriation

Dansk Folkepartis landbrugsordfører Lise Bech har kæmpet minkavlernes sag de seneste uger og fortæller, at hun er meget påvirket af situationen:

”Det er meget drastisk, at alle mink i hele landet skal aflives. Derfor er vi nødt til at bede om, at der kommer dokumentation for regeringens beslutning. Det her er reelt en ekspropriation, og derfor må vi kræve, at minkavlerne får fuld erstatning”, lyder det fra Lise Bech.

Også fra Venstre og Liberal Alliance forlanges det, at der gribes dybt i lommerne for at kompensere de danske minkavlere for aflivningerne. Dét kan du læse mere om i artiklen HER.

Læs også Bæredygtigt Landbrugs pressemeddelelse om sagen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top