Af Anker Jacobsen, direktør, Ammongas A/S, Glostrup
Jævnfør fotosyntesen, en af naturens vigtigste love, danner alle grønne blade sukker og stivelse m.v. under optagelse af CO2 fra luften.
Denne mekanisme til at fjerne CO2 fra luften og erstatte den med ilt er temmelig kraftig. En hvedemark på 1 hektar, der producerer 10 ton tørstof (korn + halm) pr. år, fjerner samtidig 15 ton CO2 pr. år.
En mark fjerner imidlertid kun CO2 netto, hvis den producerer noget, der fjernes fra marken. Ligger den hen i natur, vil det producerede biomasse om sommeren rådne om vinteren og genudsende det optagne CO2.
Omkostninger
Når rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen i Altinget lufter ønsker om at reducere landbrugsarealet i Danmark med 500.000 hektar (20 procent af dansk landbrug), har han sikkert nogle fine sommerfugle i tankerne, men gør sig næppe tanker om omkostningerne for en sådan reduktion.
Af de ovenfor nævnte tal fremgår, at udtagning af 500.000 hektar landbrugsjord vil betyde en manglende fjernelse af 7.500.000 ton CO2 pr. år.
Når man tænker på, hvor mange krumspring, regeringen prøver at lave for at fjerne nogle få millioner ton CO2, og til priser på 1.000-2.000 kroner pr. ton fjernet CO2, vil et sådant manglende CO2-optag løbe op i et tocifret milliardbeløb.
Hvis Brian Bech Nielsen mener, at det er godt at nedlægge landbrug i Danmark for at fremme biodiversitet, er det vel også godt alle andre steder?
En reduktion i fødevareproduktionen betyder imidlertid, at enten må rigtig mange så sulte, eller også vil en nedlægning nogle steder få andre til at inddrage tilsvarende mere jord til landbrug. Og da dette typisk vil være urørt natur for eksempel i Brasilien, vil forøgelsen af biodiversiteten her betyde en smertelig reduktion andre steder.
Glemmer CO2-fjernelse
Heldigvis betyder den foreslåede nedlægning også store direkte udgifter for statskassen, som regeringen for nærværende heldigvis ikke har råd til. Så det går nok ikke så galt, men selv blot en lille reduktion betyder som nævnt en forringelse af vores CO2-balance med 15 ton pr. hektar pr. år.
Man kan jo gætte på, hvorfor Brian Bech Nielsen med flere ikke er opmærksom på ovennævnte. Mit gæt er, at for at highlighte de fossile kilder til CO2, er der lavet nogle regneprogrammer, der kun ser på denne del af CO2-balancen, og således slet ikke medtager de grønne markers kæmpe CO2-fjernelse.
Kommer man til at bruge sådanne programmer på noget med landbrug, kommer der kun nogle CO2-emissioner frem, der skyldes brug af diesel og gødning, m.v., hvad der således giver et fuldstændigt vildledende billede af landbrugets netto-klimaeffekt.
Osteklokke-model
En langt bedre måde at regne CO2-balancerne på vil være brug af en virtuel osteklokke. Den kan man sænke ned over en mark, et landbrug eller et helt samfund, og så holde styr på, hvad der går ud og ind af CO2 og kulstof i bundet form som for eksempel korn, grise og eventuelt produceret biogas.
Med en sådan model vil man hurtigt kunne indse, at skal vi have en chance for at komme af med vores fossile produkter, er en forøgelse af landbrugets produktion, så der ud over at stille sulten også er til energi og produktion af tekstiler, medicin, m.v., helt essentielt.
Det er jo fint, at vi også kan hente energi fra vinden, men produkter lavet via landbrugsprodukter koster typisk under det halve at producere (for eksempel gæringssprit cirka 4 kroner pr. liter, og lavet via vindmøllebrint cirka 11 kroner pr. liter).
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, dén onlineversion kan du læse HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Bæredygtigt Landbrug har også for længst reageret på forslaget fra universitets-ledelsen, dét kan du læse mere om HER).
