Landmænd og lodsejere vinder vigtigt vandløbs-opgør

Grundforbedrings-konsulent Kent Morel roser Bæredygtigt Landbrug for at have været med til at aflive fællesregulativer i Aalborg Kommune

vandløb-høj-vandstand

Et stort og vigtigt slag er vundet i kampen for at sikre ordentlig afvanding – og dermed undgå en øget risiko for oversvømmelser og forsumpning af blandt andet landmandens jorde.

Aalborg Kommune har således droppet de såkaldte fællesregulativer for de kommunale vandløb i den nordjyske hovedstads kommune. Dét betegner grundforbedrings-konsulent Kent Morel fra Nakskov som intet mindre end et gennembrud i den evige kamp for lodsejernes ejendomsret.

”Det her viser, hvor langt man kan komme som landmand og lodsejer ved at stå sammen! Ingen kan nemlig vinde disse kampe alene – men i flok har vi en chance. Og det er ikke bare et par lokale ålav men så sandelig ligeledes Bæredygtigt Landbrugs indsigelser, der har æren for, at denne kamp blev vundet. Der er da også en del BL-medlemmer blandt de berørte lodsejere langs vandløbene”, fortæller Kent Morel.

Oplysninger om skikkelse og vandføringsevne

Emnet vandløbsregulativer kan lyde frygteligt teknisk – men er essentielt at sætte sig ind i, hvis man har interesse i såvel vandløbsvedligeholdelse som vandafledning.

Kommunerne er ansvarlige for vandløbsregulativerne, der bl.a. skal sikre vandføringsevnen. Regulativerne skal bl.a. indeholde oplysninger om det enkelte vandløbs skikkelse og vandføringsevne. Det skal kommunerne efterleve, ellers risikerer de i yderste konsekvens at være medvirkende til oversvømmelser.

Stor forskel på kommunerne

I de regnfulde efterårs- og vintermåneder var der stor fokus på de mange oversvømmelser, specielt ved Gudenåen. Mange huse, veje, haver og marker blev oversvømmet. I maj i år påviste Bæredygtigt Landbrug, hvordan regulering og vedligehold af Gudenåen foregår på et tvivlsomt grundlag, og ikke nok med det: Oversvømmelserne langs Danmarks længste vandløb er vedtaget politisk tilbage i år 2000, da man vedtog et nyt regulativ, der tillod en betydelig reduktion i åens vandføringsevne.

Dog var der også mange vandløb, der ikke løb over deres bredder, her var der nemlig skåret grøde og renset op i et tilstrækkeligt omfang, så vandføringsevnen ikke blev reduceret. Det gælder bl.a. i Hedensted Kommune, i Nørreå og Åkær Å i Jylland, Værebro Å på Sjælland samt flere vandløb i Nordfyns Kommune og på Lolland. Disse er eksempler til efterfølgelse – hvorimod bl.a. Aalborg Kommune har et noget dårligere ry blandt landmænd og lodsejere.

Historien skræmmer

”Historien skræmmer, når man ser på Aalborg-forholdene med afvandingsmæssige øjne. Derfor er der ingen som helst tvivl om, at kommunens opgivelse af de fælles regulativer kan være med til at forbedre og i hvert fald forhindre en forværring af situationen”, fortæller Kent Morel.

”Kommunerne kan ikke bare slå alle deres vandløb sammen i en fælles pulje. Hvert vandløb skal have sit eget regulativ og skal behandles som en individuel enhed. Og det her viser, at man med en massiv indsats og et hav af indsigelser – der var ikke færre end 53 klagepunkter – kan komme rigtig langt”, tilføjer grundforbedrings-konsulenten.

BL-bestyrelsesmedlem: Enorm betydning

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Alfred Tværsig Olesen, glæder sig over sejren i det nordjyske. Hornsyld-landmanden har selv assisteret flere landmænd i lokale vandløbs-tvister.

”Det kan have en enorm betydning for den fremtidige vedligeholdelse af vandløbene, at vi har vundet denne sejr i Aalborg Kommune. Vi forlanger en korrekt afledningsmæssig afvanding gennem vores vandløb. Landmanden bliver reguleret hårdt og tager sin del af ansvaret for miljøet – nu har vi sort på hvidt, at også kommunerne skal tage ansvar for deres handlinger”, forklarer Alfred Tværsig Olesen.

Grundforbedrings-konsulent Kent Morel har tidligere – her på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside – berettet om, hvor vigtigt det er for den enkelte landmand at passe godt på sine gamle drænkort. Dermed kan man nemlig imødegå angreb på dansk landbrugs frie dræningsret. Dét indlæg kan du læse via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

(Ovenstående er også udsendt som pressemeddelelse til landbrugspressen – du kan se Maskinbladets vinkling HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen