”Udledningen af kvælstof i havet er den højeste i 12 år!”
Sådan lød det forleden i dagbladet Politiken – der citerede fra en konference, hvor forskere fra Aarhus Universitet afslørede tal fra den kommende Novana-rapport om miljøets tilstand anno 2019.
Dét undrer Bæredygtigt Landbrug – som derfor i et åbent brev har rettet henvendelse til Aarhus Universitet samt Miljø- og Fødevareministeriet for at høre om baggrunden for, at universitetet tillader, at foreløbige tal lækkes. Det er således på vegne af ministeriet og som en del af myndighedsbetjeningen, at universitetet har til opgave at offentliggøre de endelige tal for bl.a. udledning af næringsstoffer.
Anstændigt og fagligt korrekt?
”Problemet er, at medarbejdere fra et myndigheds-betjenende universitet offentliggør foreløbige tal for det samme, som myndighederne og mange andre forventer at skulle forholde sig til, når Novana-rapporten udgives. Dermed er myndighederne og andre interessenter blevet underløbet og budskaberne i den endelige rapport muligvis fordrejet inden den endelige offentliggørelse. På denne baggrund stiller vi spørgsmålstegn ved, om myndighedsbetjeningen er håndteret anstændigt og fagligt korrekt”, skriver BL-direktør Hans Aarestrup i brevet.
Stigning som følge af nedbør
Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen fastslog allerede sidste år, at den næste Novana-rapport ville fortælle om øget kvælstofudledning. Politikens artikel nævner retfærdighedsvis også regnen som den altovervejende årsag til stigningen.
”Alt andet end en stigning ville være en sensation med den megen nedbør, der kom. Men der er ingen grund til – som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening gør igen og igen – at male fanden på væggen. Den samlede udledning af kvælstof er slet ikke steget siden vedtagelsen af Landbrugspakken”, forklarer Jørgen Evald Jensen.
Noget af en melding fra Markager…
Den faglige direktør har nu også bedt kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Peter Østergård Have, om at forholde sig til påstande fremført på den førnævnte konference. Her påstår professor Stiig Markager således, at målet ifølge Aarhus Universitets forskere er at komme ned på 39.000 tons kvælstofudledning årligt, og ”…at departementet af politiske årsager på et tidspunkt har valgt at hæve det, kan vi ikke stå inde for”.
Nu spørger Jørgen Evald Jensen, om det allerede er bestemt, at de nye målbelastnings-beregninger skal lande på 39.000 tons i stedet for den nuværende ambition om 44.700 tons. Og om arbejdet forud for den tredje planperiode – med fastlæggelse af målbelastningen med udgangspunkt i kritikken fra den internationale evaluering af vandplanerne – dermed er en skinmanøvre.
Ministeriet må gribe ind
”Under alle omstændigheder må jeg på det kraftigste bede departementet eller ministeren om at gribe ind overfor Aarhus Universitet”, lyder det fra Jørgen Evald Jensen – som i samme ombæring kritiserer den tidlige offentliggørelse af Novana-tallene for 2019.
Du kan læse det åbne brev fra Bæredygtigt Landbrug til Aarhus Universitet samt Miljø- og Fødevareministeriet via linket HER. Og HER kan du, hvis du abonnerer på avisen, læse onlineversionen af Politiken-artiklen om den stigende kvælstofudledning.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
For nylig lånte jeg to fagbøger, hhv. Spildevandsteknik og Vandforsyning.
Hver er på ca. 700 sider, førstnævnte er skrevet af bl.a. Mogens Henze, i sin egenskab af professor og direktør på DTU. Biologerne undervises i at havneslam, altså gytje opstår naturligt ! Men jeg mener at alt tyder på at denne type sedimenter dannes som følge af dårlig spildevandsrensning. Dette standpunkt støttes af at ifølge Teknisk Leksikon, der forholder sig kritisk til den igangværende spildevandsteknik, idet at den naturlige aflejring af sediment i havet er målt til at være mellem 0,9 og 10 millimeter pr. 1000 år. Teknisk leksikon blev trykt 30 år før bogen Spildevandsteknik, så forfatterne omgår bevidst sandheden.
ifølge bogen Vandforsyning udgør nedsivning af ligvæske fra kirkegårde ikke noget problem for vores vandforsyning, det nævnes overhovedet ikke, og i bogen redegøres for at bakterier og virus er en naturlig bestanddel af grundvandet. Der står om renseteknikker, og at biofilm, altså fedtede aflejringer af tildels dræbte bakterier er naturligt forekommende, samt om vandtårne.
Indtil et par årtier siden var der mindst eet vandtårn i hver af de større byer, men nu er forsyningsselskaberne nødt til at tage dem ud af drift. Det skyldes at selvom vandet renses og behandles med diverse kemikalier, så er forureningsgraden årsag til sekundær bakterievækst som igen gør drikkevandet giftigt når det henstår nogen tid i beholdere. Vandtårne gav ellers god forsyningssikkerhed, også ved ildebrand samt strømsvigt. Grundvand var mineralvand uden organisk indhold. Det blev ødelagt over de seneste 75 år.
Der står også at landbruget forurener grundvandet med nitrat, som “ved opstigning” ude midt i Kattegat bevirker at fiskene dør. Det forekommer usandsynligt, men den slags påstande har lamslået landmænd og forarget folk, var det formålet?
For nogle år siden var jeg med på boreriggen Maersk Eksplorer, da vi lavede prøveboringer i kattegat og nede nær Hesselø. Det viste sig at være næsten umuligt af få boreriggen placeret stabilt, det første sted sank det ene ben 25 meter ned i mudder, hvor at bunden ellers så stabil ud, så opgav vi. Så tykt lag sediment udgør det vandmiljø-ødelæggende slam, der skylles bort fra havneløbene og spildevandsudledningerne.
Disse tykke sedimenter er opstået på kun 100 år. Det består at affald fra mennesker, altså gødningsstoffer som blev nedbrudt af planterne oppe landjorden de foregående årtusinder. Næringsrig jord klistrer sammen så det ikke løber ud i havet. Nu får skidt vandet til at stige.