Faldende forbrug af pesticider

”Så lidt som muligt men så meget som nødvendigt” er stadig et motto, danske landmænd til fulde lever op til

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Hvis man skal tro mainstream-mediernes dækning af landbrugsstof, kan man indimellem få det indtryk, at den danske landmand sprøjter mere og mere på markerne – og at pesticider skulle være et større og større problem.

Sandheden er den stik modsatte.

Miljøstyrelsens nyeste bekæmpelsesmiddel-statistik fortæller om et markant fald for det senest opgjorte år, 2018, og et samlet set rekordlavt forbrug af pesticider samt en halvering af det, der kaldes pesticid-belastning fra landbruget. Og selv om vejret har haft en vis indflydelse på tallet, er den nedadgående tendens ikke desto mindre ret tydelig.

”Det bekræfter os i, at danske landmænd lever op til ambitionen om at bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt”, siger Tanja Andersen, som er direktør hos Dansk Planteværn – paraplyorganisationen for de danske pesticid-importører og -producenter.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside HER samt i Landbrugsavisens omtale HER. De grønne erhvervs tænketank, Growz, beskriver også sagen på facebook – dét opslag kan du læse HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top