BL-næstformand: Vær åben om din svinebedrift!

Peter Kiær går i rette med Veganerpartiets påstande og opfordrer landmænd til at fortælle omverdenen om dansk svineproduktion

peter-kiær-nummer-1

Åbenhed og ærlighed kan være med til at aflive fordomme og måske endda skyde deciderede løgne ned. Også på landbrugsområdet.

Sådan er indgangsvinklen for den sjællandske plante- og svineavler Peter Kiær, som er næstformand for Bæredygtigt Landbrug.

Han er netop – af Maskinbladet – blevet spurgt til Veganerpartiets påstande om dyremishandling i dansk landbrug. Peter Kiær har selv haft ubudne gæster fra Veganerpartiet på natligt besøg på sin bedrift ved Haslev – men de kunne såmænd bare have banket på i dagtimerne. Han mener således, at landmændene skal være åbne om deres produktion for dermed at imødegå diverse absurde påstande.

”Den danske landmand kan roligt rette ryggen og være stolt af det, han har opnået”, lyder det fra Peter Kiær i den pågældende video.

”Fortæl I bare til befolkningen, hvorfor og hvordan vi producerer svinekød”, tilføjer han.

Du kan selv se Maskinbladets video via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top