År 1 efter neonikotinoider: Bidød eksploderer

Vinteren 2019/20 blev den næsthårdeste for de danske bier i mere end 20 år. Det var ellers den første vinter, efter neonikotinoiderne helt forsvandt fra dansk landbrug

Vintertab hos biavlere - 2020

Forklaring til figuren: “År 1” er vinteren 2013-14. “År 7” er vinteren 2019-20.

Neonikotinoiderne forsvandt, og så eksploderede dødsraten hos biavlerne. De var ellers udråbt til bidræbere – neonikotinoiderne. Der blev jublet hos miljøorganisationerne, da dispensationerne til dem blev indstillet af Miljøstyrelsen. Kemiindustrien og det konventionelle landbrug var blevet udråbt til de store skurke i forhold til bidød hos de danske biavlere.

Men det første år efter neonikotinoiderne er taget helt ud af brug, så er der sket en voldsom stigning i tabet af bifamilier hen over vinteren. Det viser Danmarks Biavlerforenings årlige opgørelse over vintertabet af bifamilier.

Tabet er gået fra 10,15 % til 22,26 % blandt danske biavlere. Bortset fra 2008 er det det højeste vintertab siden 1996. Foreningen Danske Biavlere ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til en artikel i deres medlemsblad, hvor de ikke kan give en årsag til stigningen. De nævner muligheden for, at det var biparalysevirus eller for mange varroamider, da de allerede i løbet af efteråret oplevede en stigning i tabet af bifamilier.

En medvirkende forklaring på de høje tabstal kunne være, at vinteren 2019/20 var varm, blæsende og frem for alt fugtig. En sådan vinter gør, at mange bier vågner op af deres hi og tror, at det er forår. Når de så flyver ud i naturen og møder et fødemæssigt fuldstændigt tomt vinterlandskab, så dør de af sult.

”Det her viser jo, at det er helt andre ting end neonikotinoiderne, der har afgørende betydning for om bier dør. Det har hele tiden været en usaglig kampagne mod landbruget og kemivirksomhederne”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

For Hans Aarestrup viser tallene, at neonikotinoider ikke har nogen påvirkning på biernes helbred. Bejdsning af for eksempel roefrø, som det har været brugt i Danmark, har ikke nogen betydning, fordi bier ikke søger disse.

BL har tidligere skrevet om emnet. Det kan du læse om HER og HER.

Du kan se Danmarks Biavleres tal HER

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

8 kommentarer til “År 1 efter neonikotinoider: Bidød eksploderer”

  1. Langtidsvirkninger af hvad? Loppehalsbånd til katte er imprægneret med neonikotinoider -de skal da skiftes af og til for at virke.

  2. Ok, så lad mig mainsplaine det for en mand: Langtidsvirkninger er det, der sker, så man har påvirket et miljø, det være sig i dette tilfælde vores biers leveområder, med fx. neonikotenider. At man har gjort det i årevis og så holder op i et år (er man VIRKELIG det?), så kan man ikke forvente genopretning af nogen balance i biernes livscyklus på et år. Langtidspåvirkning = Langtid-s-påvirkning. Lang tid. Langtidspåvirkning. Dine kattehalsbånd er ikke sammenlingeligt, for dine loppebefængte katte overlever lopperne. De er insekter, ligesom bier. (6-benede kravledyr, der stikker, av av). Er der andet i livet, du skal have forklaret, Knud?

  3. Hej Henrik. Gider du også forklare det for en kvinde, for jeg forstår ikke en hylende fløjt af dit vås.

  4. Claus Tonni Hansen

    Regitze – man skal ikke vide meget om dette for at gennemsku, at Henrik ikke aner noget om dette emne Du får ikke mere sagligt fra ham!

Deltag i debatten

Scroll til toppen