Stop hetzen mod minkavlerne

Minkavl i Danmark og særligt i det nordjyske skaber både beskæftigelse og indtægter, hvilket ikke mindst lokalpolitikere med ansvar burde have respekt for

minkgaard-high-res

Af Lasse Jensen, formand for Han Herreds Pelsdyravlerforening og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Blegebrøndevej 43, 9690 Fjerritslev

Vi minkavlere er kommet i skudlinjen i den offentlige debat, efter at flere nordjyske minkfarme er blevet ramt af Covid-19.

Hjørrings borgmester Arne Boelt burde mane til ro i og omkring sit lokalsamfund, men nu puster også han til ilden med meldingen om, at alle smittede dyr bør aflives.

Lyt dog til Fødevarestyrelsens beredskabschef, som udtaler, at den samlede risiko for, at smitten slipper ud fra minkfarmene, er lav – og at der derfor ikke er nogen som helst grund til at slå besætningerne ned.

Arne Boelt har også udtalt, at minkavlerne bør udvise ekstra omtanke. Sig mig, hvad tror han egentlig, vi gør? Samvittighedsfulde minkavlere gør naturligvis alt for at holde sygdom ude af bedrifterne, men vi kan altså ikke gøre for, at coronaen er kommet til Danmark. Tro mig: Vi er i forvejen underlagt nogle ekstremt strenge restriktioner, især hvis bedriften rammes af pandemien.

Minkavl i Danmark og særligt her i det nordjyske skaber både beskæftigelse og indtægter, hvilket ikke mindst lokalpolitikere med ansvar burde have respekt for.

Derfor må og skal den hetz, vi er udsat for, stoppe øjeblikkeligt.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i flere landbrugsaviser samt i den nordjyske presse, du kan eksempelvis læse Nordtingets version HER samt Effektivt Landbrugs tekst HER og Maskinbladets udgave via linket HER).

1 kommentar til “Stop hetzen mod minkavlerne”

  1. Annette Nielsen

    Bliver det næste som veganerpartiet ønsker, at konventionelt svinebrug nedlægges? Hvordan forholder “eksperterne” sig til fritgående økologiske brug rent miljømæssigt og for den sags skyld med dyrevelfærden? Viser hvad sker med de stakkels får. Vi mangler nogle politikere der ser og sætter sig ind i problematikken, i stedet for bare følge med på “bølgen” og tækkes stemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen