Skal statskassen modarbejde regeringens erklærede mål for klima og natur?

Propaganda og politiske slagord kan ikke ændre på, at økologisk produktion kræver mere plads, og det koster natur - skriver Poul Vejby-Sørensen som et svar til Økologisk Landsforening

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Der er grund til at respektere mange økologiske producenter som gode og engagerede ”håndværkere”, som forsøger at øge prisen for deres produkter med selvvalgte benspænd og storytelling.

Men Økologisk Landsforening er simpelt hen langt over kanten, hvad angår seriøsitet og ordentlighed. Den 4. september advarede formand og direktør for Økologisk Landsforening (ØL), hhv. Per Kølster og Helle Borup Friberg, i netmediet Altinget regeringen imod at ”udhule” økologien.

Præmissen for denne advarsel er grotesk. Ingen regering har nogensinde ”udhulet økologien”. Tvært imod har regering efter regering år efter år pumpet økologien kunstigt op med million efter million i tilskud til etablering, til drift, til markedsføring osv., osv. Alt sammen uden gnist af dokumentation for økologiens samfundsværdi. Desuden er den økologiske produktion støttet af regler om økologisk mad i offentlige køkkener.

Hvor er dokumentationen?

Den økologiske produktion er båret af offentlige tilskud i mere end tre årtier. Så når ØL nu hidkalder ”markedskræfterne” i økologiens tjeneste, er det rent sludder.

Ikke et eneste økologisk produkt har nogensinde kunnet identificeres i en ”blindtest”, og af samme grund kan produkterne heller ikke kontrolleres direkte. Hele økologi-konceptet bygger på formodninger, fornemmelser, holdninger, overtro – og indirekte kontrolsystemer. Men regelsættet tillader en række stoffer i produktionen, som ØL ellers forsager i debatten. Det gælder både gødning og kemiske hjælpemidler. Sidstnævnte ynder ØL endda at kalde ”sprøjtegifte”, når de anvendes i moderne, ressourceoptimeret landbrug.

Lad det være sagt rent ud: Det er sådan set fornuftigt, at økologerne anvender både konventionel gødning og kemiske hjælpemidler i bestræbelserne for at opnå ordentlig kvalitet og udbytte af deres produktion. Men det er topmålet af hykleri at fornægte situationen, bare fordi statstilskuddet gør det ubekvemt at træde ud af den økologiske ordning og lade sig opgradere til moderne fødevareproducent.

Herved kunne man også reducere det særligt høje madspild, som er knyttet til økologisk mad.

Misinformation i renkultur

Lad os se på nogle af ØL’s påstande, som vil kunne domfældes for ulovlig anprisning:

”Økologi indeholder et potentiale til at reducere landbrugets klimaaftryk samtidigt med, at naturen får mere plads, der kommer mere liv i marken, vi får rent vandmiljø og drikkevand, fødevarer uden pesticidrester, dyrevelfærd og et udbud af nye spændende kvalitetsfødevarer.”

Virkeligheden er, at økologi forøger klimaaftrykket og levner mindre plads til naturen. Altså stik imod ØL’s påstand!

Økologi kan naturligvis ikke konkurrere med moderne konventionelt landbrug, hvad klimaaftryk og plads til naturen angår, når økologiske arealer kun producerer mellem 50 og 75 % af udbyttet i moderne, ressourceoptimeret planteproduktion. Den kendsgerning kan ikke ændres med blød politisk snak. Økologisk produktion udleder mindst 150 % og helt op til 170 % af den mængde CO2, som moderne kulturteknik præsterer. Økologisk produktion er så at sige en veteranbil, mens moderne konventionel produktion er en hybridbil.

ØL’s fortællinger om rent vandmiljø og drikkevand, fødevarer uden pesticidrester, dyrevelfærd og et udbud af nye spændende kvalitetsfødevarer er intetsigende snak – måske ønsketænkning. Økologiske fødevarer er hverken bedre eller dårligere end konventionelle i den sammenhæng.

Økologisk Landsforening satser på hjælp af en kommende europæisk landbrugsreform. Dertil kommer ønsket om en såkaldt ”grøn skattereform i primærlandbruget”, hvor alle ”omkostninger – også dem for klima, natur, drikkevand og dyrevelfærd” (fiktive værdier forstås) skal afspejles i ”de økologiske produktionsomkostninger”. Herved vil man uden dokumentation trække midler ud af det konventionelle landbrug og føre dem over til økologisk produktion. Man vil altså straffe de mest klimavenlige og begunstige de mindre klimavenlige. Hvor er de ansvarlige politikere?

Man merkt die absicht und wird verstimmt

Da der som bekendt ikke på objektiv vis kan detekteres nogen form for særlig kvalitet ved økologiske produkter, argumenteres for at indsætte fiktive værdier på økologiens lyksaligheder. Det er herefter en smal sag at skrue på modelberegningerne, så man opnår de ønskede prisrelationer. Endelig vil man bruge det, man kalder ”markedskræfterne”, til aktivt at skabe en bæredygtig (læs økologisk) omstilling i landbruget, så økologi kan blive et endnu mere oplagt fødevarevalg for flere og flere forbrugere.

Dette koncept har intet med ”markedskræfter” at gøre. Det er rendyrket manipulation og fifleri.

Økologisk produktion er simpelt hen mindre bæredygtig end konventionel produktion på grund af arealforbruget. Det er en kendsgerning, der ikke lader sig ændre med propaganda og politiske slagord.

(Indlægget blev også sendt til Altinget, der imidlertid har afvist at bringe teksten. I stedet er læserbrevet bragt på Maskinbladets hjemmeside, dén version kan du læse via linket HER).

2 kommentarer til “Skal statskassen modarbejde regeringens erklærede mål for klima og natur?”

  1. Det er imponerende godt skrevet Poul Vejby Sørensen, og jeg deler dine holdninger og argumentation 100 %. Økologisk landsforenings argumenter kan sammenlignes med “H.C. Andersens nye klæder”. Det bliver spændende at høre argumenterne, når forbrugere og medier finder ud af den faglige virkelighed for ØLs påstande!

  2. Jamen, det finder forbrugere og medier ikke ud af – desværre. For PVS’s virkelighed kommer jo ikke for alvor ud i den brede offentlighed. Så her har BL jo en vigtig rolle at spille. Og lad os håbe, at L&F bliver lidt mindre fodslæbende, når de nu får ny formand. Så de også hjælper lidt til.

Deltag i debatten

Scroll til toppen