Modeller er ikke bedre end deres grundlag

Kvælstof-reducerende tiltag på dyrkningsfladen kunne gøres meget mere enkelt - skriver Bæredygtigt Landbrugs formand

Flemming Fuglede Jørgensen

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken 

 

Mange af statens IT-systemer har været udsat for meget (relevant) kritik igennem årene.


Også indenfor landbrugsverdenen har IT-udfordringer givet store problemer for landmanden og hans konsulenter. Det sker, når statens modeller igennem IT-systemerne møder landmandens virkelighed, og når landmanden skal indtaste sin virkelighed i statens IT-værktøj. Det passer ikke altid sammen.


Samtidig er der i løbet af det seneste år rapporteret fejl på fejl omkring data til disse modeller. Sidst var det omkring nedbør og afstrømningsforhold. Ofte er der taget mange og store forbehold i rapporterne – alligevel reguleres landbruget på baggrund af dem med decimal-nøjagtighed. En nøjagtighed, der hverken hersker i modellernes baggrund eller i virkeligheden.
 


Et af de nyeste eksempler er det såkaldte virkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet (DCA RAPPORT NR. 174), der skal danne faglig baggrund for politikernes regulering af landbrugets udledning – specielt kvælstofudledningen. Danmark har – trods en international kritik – stadig hovedfokus på kvælstof. 
 


Forældet reference

Virkemiddelkataloget er en diger sag på 454 sider og fremstår som et katalog med 32 virkemidler, hvoraf landmanden allerede kender de fleste.  


Efterafgrøder er det vigtigste virkemiddel til opsamling af kvælstof i dette katalog – på trods af, at man i rapporten indrømmer, at man har en forældet reference til dyrkning af vårsæd i stedet for vintersæd (s. 23). Det vil sige, at man sammenligner effekten af efterafgrøder med effekten af vårsæd – og så er det jo helt klart, at efterafgrøder vinder. Og selvom man skriver, at ”enkelte virkemidler, f.eks. efterafgrøder og forbud mod udbringning af husdyrgødning i efteråret, vil isoleret set under uheldige omstændigheder kunne øge risikoen for udvaskning i foråret i forhold til ikke at anvende virkemidlet” (s. 26). Så er det stadig efterafgrøder og husdyrgødning, der i høj grad er fokus på.
 


Forkert fokusering

Hele dette virkemiddelkatalog fokuserer fortrinsvis på udvaskning om efteråret. Derfor anbefaler man, at der sås efterafgrøder lige efter høst, der kan samle kvælstof op. Disse efterafgrøder må destrueres den 20. oktober. 


Det er rigtigt, at efterafgrøder er gode til at samle en evt. udledning op i efteråret. Men hvad med vinter- og forårsudvaskningen? Her efterlader efterafgrøderne jorden sort – der er jo ikke et plantedække til at opsamle udledningen i de kritiske vinter- og forårsperioder. Det vælger man i kataloget – måske som følge af ministeriets måde at stille opgaven – at se helt bort fra.
 


Den udfordring ville jo løses ved at dyrke vintersæd – som vårsæd med efterafgrøder nu fortrænger pga. de store arealkrav til efterafgrøder.
 


Simpelt forslag

For det praktiske landbrug efterlader et sådant virkemiddelkatalog mange spørgsmål – dels til indgreb i den faglige planteavl – men også til hvordan miljøet beskyttes. Hvorfor tages forskernes forbehold ikke alvorligt? 


Kvælstofreducerende tiltag på dyrkningsfladen kunne endda gøres så enkelt, at både landmænd, kontrollører og politikere forstod det:
 


Markerne skal holdes grønne. Hvor der ikke sås vintersæd (undtagen efter de sent optagne rodafgrøder), skal der sås efterafgrøder.
 


Det ville gavne både miljøet og landbruget. Og det ville reducere de mange faldgruber, der er i de store modeller og deres usikre forudsætninger.
 

1 kommentar til “Modeller er ikke bedre end deres grundlag”

  1. Jeg håber, at du har sendt ovennævnte brev til både til fødevarer-, miljø- og klimaminister. Og også til relevante ordførere på Borgen. Og også til de landsdækkende medier. Det er jo ikke nok at skrive det her på hjemmesiden, for vi , der læser det her, ved jo godt, hvordan det er. Så på med vanten. Vi har brug for det.

Deltag i debatten

Scroll til toppen