Af Thomas Jensen, Tarmvej 57, 6880 Tarm
Hvordan kan det være, at når jeg sår kernemajs, udleder jeg CO2. Når jeg høster, udleder jeg CO2. Men de 45 tons biomasse, jeg avler/ha optager ifølge embedsmændene ikke CO2.
Jeg kører ca. 10 tons majskerner ind i laden, der bliver til grisemad, det er binding af CO2, som derved bindes i vores krop.
De 35 t/ha blade og stængler snittes og bliver til kulstof, der bindes i jorden til glæde for orme og fremtidens landmænd.
Optaget i afgrøderne regnes ikke med
Embedsmændene konkluderer hermed, at jeg udleder CO2, når jeg har kernemajs, når de sjovt nok ikke har lyst til at regne optaget af CO2 i vores afgrøder.
Hvis jeg planter træer på den samme ha, bliver der ikke udledt CO2, når de plantes, og nu begynder embedsmændene så at regne på, hvor meget et træ optager af CO2, her tæller det åbenbart med.
Jeg ved ikke, hvor meget biomasse der er pr ha i en nyplantet ha, men når der er to m mellem træerne, og de vokser 20 til 50 cm. pr år – med god vilje er det 5 m i højden på 10 år – så kan det ikke være meget optag af CO2 pr. ha.
Majsplanterne på samme ha står med 15 cm og 75 cm mellem rækkerne, og de vokser ca. 2,5 m pr. år, og det giver 25 m på 10 år pr. plante, som der er mange tusind af pr. ha, som jo så ikke må regnes med.
Ren svindel
Det er jo ren svindel at regne på denne måde, og derved den eneste måde at man kan søge fonde og den røde regering om penge til at tage landbrugsjord ud af produktion.
Samme måde regnes der på lavbundsjorde. Embedsmændene regner på, at alle lavbundsjorde er drænede, de pløjes (som vi ikke gør mere) og lægges om hvert år, dette giver det højeste tal, så der igen kan søges penge til at købe jord for.
Vi har græsarten timothe på lavbundsjorde, lavbundsjorden pløjes aldrig, den lægges ikke om, der har været plantedække de seneste otte år. Der optages en stor mængde CO2, som giver en afgrøde, der er brug for.
Godt for miljøet?
Hvis disse marker tages ud af produktion, skal afgrøderne jo laves et andet sted, da der jo er brug for det. Så bliver der fældet to ha regnskov for at dyrke den samme afgrøde, som vi kan lave på en ha, da vi ca. avler dobbelt så meget pr. ha, som man gør på nyopdyrket land.
Man skal vist være embedsmand eller politiker for at regne ud, at det er godt for miljøet.
(Thomas Jensen er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at indlægget bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
