Kemiker: Politikere burde overgive sig til den bedre viden

Videnskaben er værd at lytte til, også selv om vælger-segmentet får kaffen galt i halsen, lyder det fra Anton A.A. Smith

christiansborg-i-fuld-figur1000

Kemiker Anton A.A. Smith har på det sociale medie Twitter oplevet at blive sidestillet med både vaccine-modstandere, klimakrise-benægtere samt dem, som mener, at jorden er flad – blot fordi han opponerede imod, at glyphosat skulle være så skrækkeligt.

I et indlæg på Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside nævner han også, at den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe offentligt indrømmer at vægte befolkningens frygt højere end det at lytte til forskere.

”Jeg så gerne, at det blev set som en respektgivende dyd for politikere at overgive sig til den bedre viden, uanset om deres vælgersegment får deres kaffe galt i halsen”, skriver kemikeren, som er tidligere gæsteforsker på Stanford University.

Du kan læse hele indlægget – der også omhandler frygten for GMO-fødevarer – via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top