Jægere og landmænd til kamp for ejendomsretten

Dansk Land- og Strandjagt er i offensiven for at bevare jagtmodel – og får opbakning fra Bæredygtigt Landbrug

lup1000

Den grundlovssikrede ejendomsret er i fokus, når både jægere og landmænd i denne tid slås for at bevare retten til at gå på jagt på egen jord.

Foreningen Dansk Land- og Strandjagt af 1991 skærper således nu retorikken og opfordrer i en pressemeddelelse alle jægere i Danmark til at sikre den frie jagt i Danmark.

Det sker med henvisning til de arealbegrænsninger på jagt på kronhjorte og dåhjorte, som der er lagt op til fra 2022. Her foreslås det, at jægere med et jagtareal, der opfylder jagtlovens minimumskrav, får ret til at nedlægge én hjort pr. jagtsæson – og at det kræver et jagtareal på 100 hektar yderligere for at skyde den næste kronhjort, 200 hektar for at skyde to hjorte og så videre. For dåhjorte anbefales en arealbegrænsning på 50 hektar.

Vildtforvaltningsrådets indstilling

Det er Vildtforvaltningsrådet, der har indsendt en anbefaling til miljøminister Lea Wermelin (S) om fremtidigt at supplere forvaltningen af hjortevildt med arealbegrænsninger. Det sker for at sikre en bedre køns- og aldersfordeling i hjorteflokkene. Der bliver simpelthen skudt for mange hjorte og især ældre hjorte og for få hinder og kalve.

”Vi står vagt om den danske jagtmodel, som alle jægere er opvokset med. Vi er imod Vildtforvaltningsrådet ønske om at skabe en ny jagtmodel med arealbegrænsning, kvoter og licensjagt. Vi respekterer grundloven. Hvis man ejer noget jord, så følger jagtretten automatisk med. Det er en grundlovssikret rettighed, vi alle har”, lyder det fra Dansk Land- og Strandjagt.

”Vi kæmper for jægerens sag høj som lav. Vi skulle gerne have tillid til, at det ikke skal være byttehandler i Vildtforvaltningsrådet, eksklusivaftaler og politiske hensyn, der sætter dagsordenen. Så har vi en ambition om at komme med i Vildtforvaltningsrådet. Der er ca. 170.000, der indløser jagttegn hvert år. Det burde kunne give jægerne en plads mere i Vildtforvaltningsrådet. Det kræver, at du som jæger melder dig ind i Dansk Land- og Strandjagt. Hvis man vil have forandring, så kræver det, at man tager skeen i den anden hånd. Man skal også være villig til at gøre en indsats, ellers havner vi i en jagtmodel, som de færreste ønsker. Der findes ikke en gratis omgang i det her spil. Meld dig ind i Dansk Land- og Strandjagt og vær med til at sikre den frie jagt i Danmark”, tilføjer foreningen.

BL-medlem er en af ildsjælene

En af ildsjælene i Dansk Land- og Strandjagt er landmand Knud Marrebæk fra Vestervig. Svineproducenten er formand for og medstifter af en lokalafdeling af foreningen og i øvrigt også medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han mener, at udfordringen med en skæv alders- og kønsfordeling i hjorteflokke kan løses ved at fjerne brunstjagten – men denne ”Thy-model” er der åbenbart ikke lydhørhed overfor i Vildtforvaltningsrådet.

”Vi er nødt til at råbe op, ellers bliver arealbegrænsningerne bare trukket ned over hovedet på os”, fortæller Knud Marrebæk til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

BL-direktør forstår ikke L&F’s holdning

Han bakkes op af Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup, som understreger, at man med arealbegrænsning på dåhjorte og kronhjorte i dén grad griber ind i lodsejernes ejendomsret.

”Vi har hele vejen igennem sagt, at det ikke er rimeligt at lave begrænsninger i forhold til, hvad eksempelvis en landmand må foretage sig på egen jord – hvis man i øvrigt har de nødvendige tilladelser”, forklarer Hans Aarestrup.

Dansk Land- og Strandjagt er et alternativ til Danmarks Jægerforbund. Det skal dog retfærdighedsvis siges, at Danmarks Jægerforbund – som det eneste medlem af Vildtforvaltningsrådet – har opponeret mod forslaget vedrørende arealbegrænsninger. Både Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet samt minsandten Landbrug & Fødevarer støtter indstillingen. At L&F blåstempler denne indgriben i ejendomsretten, kommer bag på Bæredygtigt Landbrugs direktør:

”Men forhåbentlig ved Bæredygtigt Landbrugs medlemmer, hvor de har os i denne sag”, siger Hans Aarestrup.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top