Hvornår tager “naturfrederne” spildevands-forureningen alvorligt?

Det er ikke nok at være bekymret – skriver et af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlemmer

urenset-spildevand

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Mindst 245 millioner liter urenset spildevand løb sidste år ud i et af Sjællands største å-systemer, Værebro Å.

Spildevandet kommer fra overløb fra tre kommuner, Ballerup, Furesø og Egedal. Sjællandske Medier bringer denne historie 18.9. efter at have søgt aktindsigt hos Miljøstyrelsen.

Ingen kender dumpningens eftervirkninger

Politiken viste tidligere i samme uge undervandsoptagelser fra farvandet ud for Trekantområdet i Lillebælt, hvor der dumpes forurenet affald, de såkaldte klapninger. Her blev dokumenteret død havbund og nedsat biodiversitet.

Miljøstyrelsen giver tilladelser til disse klapninger med at opgrave millioner af tons forurenet havnemudder og genplacere det andre steder i danske farvande uden at kende til dumpningens eftervirkninger på havmiljøet, skriver Københavneravisen.

Tidligere på året kunne TV2 Lorry dokumentere omfattende spildevandsudledninger i Øresund. Miljøministeren erkendte de store konsekvenser på havmiljøet der.

Tal med stor usikkerhed

Samtidig ved vi, at de beregninger, som Miljøstyrelsen benytter til at udregne spildevandsudledningen, er forbundet med en usikkerhed på mindst 150-200 procent. Det konkluderede en rapport fra DTU i starten af året. Så for at finde frem til tallet for, hvor meget urenset kloakvand der havner i naturen, skal man gange Miljøstyrelsens og kommunernes officielle tal to gange, før de passer, lyder det i den rapport. Miljøstyrelsen undskylder sig med, at det er dyrt at måle.

Den undskyldning rokker ikke ved den kendsgerning, at miljøfremmede stoffer, organisk materiale og fosfor, der på den måde ledes ud, er særdeles problematiske for naturen.

”Afventer mere viden”

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er bekymret, lyder det. Miljøminister Lea Wermelin (S) erkender problemet, men hun afventer mere viden.

Hvor længe skal miljøet, naturen og vi landmænd – der ofte udpeges som syndebukke for kommunernes forurening – vente, inden der bliver grebet ind overfor så stort et miljøsvineri?

Maria Reumert Gjerding, husk: Bekymring er ikke nok.

Lea Wermelin, husk: Efter erkendelse skal følge handling.

Det er på høje tid.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs udgave via linket HER).

1 kommentar til “Hvornår tager “naturfrederne” spildevands-forureningen alvorligt?”

  1. Jeg har personligt mødt hvor dårlig håndteringen af klapning er. Et havnebassin hvor der foreligger prøver med indhold af for meget cadmium i havneslammet, bliver der alligevel givet lov. Man sørgede for at tage prøver at de øvre lag da de var bedre. Jeg indsendte en klage og sagen blev sat på hold imens at kommunen forhandlede med DN.

    De kom frem til et forlig og de indsendte så en ny ansøgning med nyt sagsnummer, det blev gjort uden at klagere til tidl. sag blev informeret. Da klagefristen på den nye sag var udløbet kunne man så læse i avisen at klapningen var godkendt.

    Det er total useriøst, især når de sendte en følgeskrivelse på et par mulige varianter på hvorfor ens penge kom retur, mener der var 3 mulige grunde at vælge imellem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.