Hvorfor skal landmænd så efterafgrøder, når kommunerne uhindret kan lukke spildevand ud?

Der er ingen krav til kommunerne. De kan bare udlede, hvad de vil - skriver landmand og BL-medlem Knud Jeppesen i denne kronik

knud-jeppesen

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

Så skulle vi til det igen.

Tåbelige skrivebordsregler der gør, at de fleste landmænd skulle så efterafgrøder inden 20. august for at kompensere for nogle beregnede udledninger af næringsstoffer, som er svære at genfinde i virkeligheden. Kort fortalt handler det om, at når vi har høstet kornmarken, og korn og halm er fjernet, skal vi ud og så nye frø, som så sender deres rødder ned i jorden og skal forsøge at suge det sidste kvælstof ud af marken, så det ikke udvaskes i vinterens regn og rusk.

Udpining af jorden

Men når de samme ”kloge” politikere og forskere samtidig har bestemt, at vi skal bruge så lidt kvælstof til kornet, at det står og sulter – ja, så udpiner vi jorden til vores efterkommere, og der er selvfølgelig næsten ingen næring til efterafgrøderne. Det svarer til, at man sender underernærede dyr eller mennesker på tvungen slankekur, så man er sikker på, at de ikke bliver overvægtige senere.

Det mest tåbelige er, at efterafgrøderne kun skal være på marken i to måneder, altså frem til 20 oktober. Så pløjes de ned i jorden, der så ligger helt sort og biodiversitetsdød hele vinteren og langt frem i foråret. I den tid omsættes kvælstof og udvaskes nemmere. Og jeg og samfundet bruger en masse spildte penge på dette cirkus.

Hvorfor ønsker politikere sorte golde marker?

Som faglig landmand vil jeg selvfølgelig tilså markerne med vinterkorn. Det sår vi i markerne først i september, og disse marker står så grønne hele vinteren. Grønne marker, der optager CO2, suger lidt næring op af jorden, og når foråret sætter ind, vokser kornet kraftigt og optager masser af CO2 og næring. Husk, at i al den mørke tid er skoven jo i vinterhi og ”laver” ingenting – men grønne marker skaber liv og værested for en masse biodiversitet. Klimavenligt, miljøvenligt – og økonomisk forsvarligt. Enhver med sund fornuft må da kunne se, at selvfølgelig skal vi have grønne marker om vinteren – tåbeligt, at de ”kloge politikere” ønsker sorte golde marker – forstå det, hvem der kan!

Mange landbrug skal så efterafgrøder på over 45 %. Ja, nogle på over 100 % af deres marker… Hvis kornmarken ikke er klar til høst inden 20. august, straffes vi med mindre gødning til marken næste år og dermed mindre udbytte året derpå. Og som om det ikke er nok undertrykkelse af min faglighed, har Miljø- og Fødevareministeriet sendt mig en mail om, at jeg skal ”huske at høste inden 20. august, ellers tæller efterafgrøder ikke med”. Sender ministeriet mon også en mail til deres ansatte, at ”nu er din ferie slut – husk at komme på arbejde igen, for ellers får du ingen feriepenge næste år!” Det svarer vel også til, at en gravid får besked om, at hvis hun ikke føder til terminen, trækkes hun lidt i børnebidrag næste år.

Og kravene til mindre udledning i vandmiljøet er strammet år efter år. 2020 er ingen undtagelse. Ja, altså kun inden for landbruget. For kravene til rensningsanlæggene er ikke strammet, siden de blev indført i 1987! 33 år med de samme krav!

Ih, hvor det regner…

I Miljøstyrelsens nyeste Punktkilderapport fra 2018 står der: ”Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne.” Og videre: ”I dag er der således næsten ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget til at omfatte størsteparten af det spildevand, der udledes”. Det vil sige, at man indrømmer, at der udledes spildevand, der ikke renses, og at størsteparten renses for kvælstof – nå, så er der stadig en stor del, hvor der ikke engang renses for kvælstof.

Og så har jeg ikke engang nævnt de over 4.500 overløbsbygværker, der lukker urenset spildevand direkte ud i vandløb og hav, ”når der kommer voldsom regn”. Ja, 20 % har overløb mindst en gang om ugen. Lynetten og Damhusåen i København lukker altså 40.000 kubikmeter (svarende til 1.200 lastbiler) ud to gange om ugen. Så ih, hvor det regner – nej, anlæggene er for små. Alt dette er fuldt lovligt, for kommunerne giver deres egne forsyningsselskaber tilladelser til disse overløb. Hvis nu landbrugets miljøtilladelser indeholdt bare et enkelt overløb, ville vi heller ikke blive politianmeldt ved uheld med gyllevognen o.l.

Kære politikere, forskere m.fl. – det kan da ikke være rigtigt, at man lader denne slendrian forsætte i 30 år, uden der sker noget på dette område.  I samme rapport står der, at der ikke er sket fald i kommunernes udledninger i over 20 år. Det tror da pokker, når kravene er de samme som for en generation siden!

Mere effektiv udnyttelse

I de 20 år er landbrugets udledning af kvælstof faldet over 20 %, samtidig med at dygtige landmænd har øget udbyttet i markerne med over 20 %. Trods det har ”kloge” politikere og andet godtfolk travlt med at indføre det ene påbud efter det andet i landbruget. Man beskylder os for ikke at have lavet vådområder nok efter princippet om, ”at forureneren betaler”. Et vådområde er, hvor man laver nogle små søer, hvor drænvand fra marker løber igennem og bundfælder næringsstoffer, så disse ikke løber ud i vandmiljøet.

Når ”de kloge” nu mener, at det er miljøets redning med alle disse vådområder til at samle spildte næringsstoffer op, så forstår jeg da slet ikke, at kommunerne ikke udstyrer alle deres overløb med et vådområde, for her er da så mange ting at samle op, både tykt og tyndt. Så start da med at lave 4.500 vådområder – så har I også bidraget til en renere natur. Og tilladelserne skal nok gå glat igennem, det gør de da i hvert fald, når kommunerne skal godkende egne overløb af spildevand. For husk, at 1/3 af alle vandløb kan ikke opnå god økologisk tilstand, fordi renseanlæg lukker organisk stof (lort) ud i dem.

Rigtig mange kommuner indberetter meget forkerte tal til Miljøstyrelsen, så der udledes meget mere end beregnet (nej, der måles ikke engang).

Så nu skal landbruget så ekstra efterafgrøder, fordi kommunerne udleder flere næringsstoffer end beregnet, da disse indgår i arealbidraget, der anses for at være landbrugets andel af udledningerne. For der er slet ingen krav til kommunerne – de kan bare udlede det, de vil, uden at de skal ”så efterafgrøder” eller andre tiltag efter princippet om ”at forureneren betaler”. Ja, kommunerne får sådan set en ”præmie” for at forurene, for de betaler kun afgift for de næringsstoffer, de udleder fra renseanlæg, men alt det urensede spildevand, de udleder uden om og direkte ud i naturen, er gratis.

Retsopgør i vente

Organisationen Bæredygtigt Landbrug har netop påklaget den manglende miljøvurdering for de målrettede efterafgrøder samt stævnet for det samme – og har med stævningen mod staten i den store gødnings- og vandplanssag for længst fat i nældens rod, når det gælder hele den målrettede regulering vedrørende landbrugets kvælstofnormer. Også Agerskovgruppen, der består af nogle ihærdige og fagligt stolte landmænd med rod i det sønderjyske, har stævnet staten for disse uretfærdige forskelle, der er på landbrugets og kommunernes krav til ”forureneren betaler”.

Når den ene gruppe opkræves bod, og den anden gruppe har en økonomisk fordel for påstået forurening – ja, så står verden ikke længere. Det må dem, der bestemmer i retssystemet, da også kunne se og forstå. Jeg har i hvert fald stor tillid til deres dømmekraft til gavn for vores fælles samfund.

Dobbeltmoral eller dobbelt så mange efterafgrøder – hvad er værst og for hvem?

(Indlægget blev også sendt som læserbrev til Morgenavisen Jyllands-Posten samt Avisen Danmark – fællesektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S – der imidlertid begge afviste at bringe teksten. Til gengæld har Effektivt Landbrug bragt læserbrevet – dén version kan du læse via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten gengivet på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Deltag i debatten

Scroll til toppen