En grønnere fremtid og et lavere klimaaftryk – med moderne planteværnsmidler

Agronom Jens Lund Pedersen sætter ord på betydningen af de midler, som mange på misvisende vis benævner ”plantegifte”

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Af Jens Lund Pedersen, ekstern agronom, Bæredygtigt Landbrug

Vi kan ikke leve uden moderne medicin.

Det var min læge og jeg enige om ved seneste årlige sundhedskontrol. Ingen ved reelt, hvad det ville betyde, men gennemsnitsalderen ville falde med mange år, hvis moderne medicin blev forbudt, og dermed var dén diskussion slut.

Medicin kan vi forholde os til, selv om både vores anvendelse af medicin og medicinrester belaster miljøet. Vi kender reelt ikke de miljøpåvirkninger, der må forekomme på grund af resterne og nedbrydningsprodukter, der kan spores i det rensede spildevand, når vi leder det tilbage til havet.

Anderledes forholder det sig med planteværnsmidler. Her har de fleste mennesker en mening – og nogle kalder endog midlerne for plantegifte, selv om formålet med planteværnsmidler er at beskytte vores kulturplanter, så vi kan sikre en stabil fødevareforsyning. Glemt er, at sult og fødevaremangel skabte utilfredshed og var medvirkende årsager til det 20. århundredes verdenskrige og fortsat er årsag til konflikter.

I tørre tal vurderer det amerikanske landbrugsministerium USDA i International Food Security Assesment 2020-30, at 19,8 % af jordens befolkning i dag har en usikker fødevaresituation. Fødevaremanglen har mange steder politiske årsager, men når angreb af plantesygdomme og skadedyr ruller ind over kontinenterne, kan de lægge marker øde. Mest fremme i pressen er i øjeblikket de sværme af ørkengræshopper, der i voldsomme mængder siden foråret har bevæget sig gennem blandt andet Etiopien, Somalia, Kenya, Pakistan og Indien og har lagt marker øde, når de ikke blev bekæmpet. Hvad tror du, der ville ske, hvis landmændene i disse lande ikke måtte bekæmpe græshopperne?

Nej, verden ville ikke blive et bedre sted uden midlerne

Moderne planteværnsmidler er med til at sikre et godt og stabilt udbytte år efter år. Det er ikke blot i Danmark, men også globalt. Hvad nu, hvis de blev afskaffet? Ville verden blive et bedre sted?

Der er ikke noget kort svar, men mange har en mening om det. Det kan dog underbygges med forsøgsresultater fra stort set hele verden, at

1) den globale fødevareforsyning vil blive usikker.

2) landbrugets klimaaftryk vil forøges og:

3) større områder skal anvendes til fødevareproduktion.

I Danmark har vi gode naturgivne forhold for at dyrke afgrøder, der gennem forædling er tilpasset vores klima. Fravær af pesticider vil ikke blot medføre en ringere udnyttelse af næringsstofferne, men også en dårligere CO2-balance.

Et lille eksempel fra den netop afsluttede høst her i Danmark: Udbyttet af vinterhvede har i de konventionelle sortsforsøg ligget på 112 hkg/ha, svarende til 1,1 kg pr. kvadratmeter. Det er et enestående højt udbytte, der blandt andet opnås ved at vælge gode sorter, økonomisk optimal gødskning og en afbalanceret indsats af planteværnsmidler. En indsats der resulterer i sundt korn med et tilstrækkeligt proteinindhold.

Planteværnsmidler er sikre

Som vi har hørt op til flere gange dagligt i pressen under Covid19-epidemien, skal ny medicin igennem en række faser, inden det kan godkendes til human brug.

Tilsvarende studier gælder for de pesticider, der godkendes i dag.

Inden et planteværnsmiddel (et pesticid) kan godkendes, ligger mange års forsøg og undersøgelser til vurdering af dets sundhedsmæssige og miljømæssige effekter i en samlet vurderings-ramme.

I den danske version af vurderingsrammerne er der yderligere en klar sundhedsvurdering af nedbrydningsstoffer til grundvandet, der også omfatter persistente stoffer. Så danskerne kan have tillid til, at vores grundvand er noget af det bedste. Eller som mange politikere siger: Vi har verdens bedste grundvand – det skal vi bevare.

For naturen er der yderligere risikovurdering for fugle og pattedyr udelukkende under danske forhold.

For Bæredygtigt Landbrug betyder det, at nutidens omhyggelige godkendelsesprocedure – og her ikke mindst den danske – gør det trygt at anvende moderne planteværnsmidler.

Samtidig anvender vi kun den nødvendige dosering. At det er fakta, kan man forvisse sig om, når man ser på behandlingshyppigheder og doseringer i EU-landene. Her er danske landmænd blandt dem, der anvender mindst aktivstof og har laveste behandlingshyppighed pr. hektar.

Lavere klimaaftryk og større fødevaresikkerhed

Det kan godt være korrekt, når eksperter ved FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation) anslår, at anvendelse af moderne planteværnsmidler betyder et reduceret udbyttetab af den globale fødevareproduktion på ca. 40 procent. Ingen ved det præcist.

Men ligesom vi anvender moderne medicin, fordi det har mange fordele, må vi sige det samme om moderne planteværnsmidler, der skaffer os sunde og gode fødevarer i en hidtil uset mængde. En integreret indsats af sunde sorter, gode sædskifter og moderne planteværnsmidler resulterer helt sikkert i et lavere klimaaftryk pr. kg produceret fødevare. Det må være dét, sagen drejer sig om.

3 kommentarer til “En grønnere fremtid og et lavere klimaaftryk – med moderne planteværnsmidler”

  1. Beklager Jens Lund Pedersen
    Det er slet ikke det det drejer sig om for den nuværende regering. Det drejer sig alene om hvad der giver flest stemmer ved næste valg, og da man ikke forventer mange stemmer fra landbruget, er det et godt objekt at bruge som skræksenarie, det koster nemlig ingen stemmer.
    Hvad fakta og virkeligheden er er uden betydning.

    1. Jens Lund Pedersen

      Du har jo ret. De har det som en vis hr. Poulsgaard, der svarede: “Hvis det er fakta så benægter a fakta”. Hvad er det man kalder den slags politikere?

  2. Birgitte Friedrichsen

    Folkestemningen er årsag til landbrugets dårlige ry og overregulering til følge. Men hvad er hadet og mistilliden næret af? Medierne. Ja, de skal have skyld for meget. Men sagen er at det i dette tilfælde er berettiget. Jeg er selv journalist og jeg er rystet over den uvidenhed og politisering der gør sig gældende blandt medarbejdere i min branche. I andre lande er man stolt af sit landbrug og den vigtige funktion det udfylder. I Danmark hetzer man sit ansvarlige landbrug uden at have de fjerneste objektive data at basere sin holdning på. Synd og skam.

Deltag i debatten

Scroll til toppen