Af Jørgen Friis, Sarumgårdsvej 4C, 5290 Marslev
Så blev fristen den 20. august for udsåning af efterafgrøder overskredet. Det meste er antageligt kommet i jorden, nogle har høstet umodent korn for at få plads til det.
Halmbjærgning og etablering af næste års vinterraps har været sat på pause, alt sammen fordi fødevareministeren med et fingerknips befalede, at der skulle udsås 373.000 hektar ekstra med efterafgrøder, som meget usikre modelberegninger viser vil forhindre udsivning af 3.500 tons kvælstof til havet her i den kommende vinter, hvor det ikke vil kunne registreres og heller ingen skade forvolde.
Så meget brændstof bruger vi
Jeg har fået oplyst, at for at foretage en jordbearbejdning og tilsåning, som vil give en plantebestand, der vil kunne godkendes ved en senere kontrol, forbruges her på stedet 10 liter dieselbrændstof pr. hektar.
På landsplan med de 373.000 hektar ekstra efterafgrøder (der var mange hektar i forvejen) vil det give et dieselforbrug på 3.730.000 liter, som med en faktor 2,7 vil give et udslip på cirka 10.000 tons CO2.
For at sætte dette i relation til noget, man kan forholde sig til, vil en ældre Boing 737 på den mængde brændstof kunne flyve i 1.243 timer. På den tid kan man i teorien ved uafbrudt flyvning nå cirka 28 gange rundt om jordkloden ved ækvator.
Er det som kompensation for den manglende flyvning?
Konklusion: Dansk landbrug skal altså ifølge regeringen gøre en kæmpe indsats for at kompensere for luftfartens manglende CO2-udledning her under coronatiden?
Mon ikke klimaministeren skal gå over og spørge fødevareministeren om, hvad det er, han har gang i?
(Indlægget blev også sendt som læserbrev til såvel Morgenavisen Jyllands-Posten som Avisen Danmark, der imidlertid begge afviste at bringe det. Teksten har til gengæld været bragt i Effektivt Landbrug, dén udgave kan du læse via linket HER – og skribenten, der er medlem af Bæredygtigt Landbrug, har desuden givet tilladelse til, at læserbrevet gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
