De officielle tal lyder som om, at danskerne er ved at få styr på CO2-aftrykket, men de er misvisende. Det ændrer dog ikke på, at vores landbrug er på rette vej, når det gælder grøn omstilling og CO2-udledning.
Det viser en rapport fra erhvervs-tænketanken Axcelfuture.
Det reelle forbrug
Tallene viser ellers, at vi er pænt på vej til at nå målet i 2030 med en reducering på 70 % CO2-ækvivalenter siden 1990. I 2015 var udledningen af klimagasser faldet med 30 %, men det er den indenlandske udledning og ikke forbruget. Tænketanken Axcelfuture har regnet på vores reelle forbrug, og det viser kun et fald på 7,4 % i løbet af de 25 år.
Baggrunden er simpel. Vi er ganske vist blevet mere effektive i vores produktion, men vi forbruger mere og har sendt masser af tung industri ud af landet. Derfor lyder de tal, som politikerne bruger, meget flottere end det reelle billede.
”Vi eksporterer nogle af de ting, vi producerer, og så er det jo sådan set et klimaaftryk i udlandet. Omvendt importerer vi også mange ting, der er produceret i udlandet, og det giver så anledning til et dansk fodaftryk, fordi det er danske forbrugere og virksomheder, der ender med at bruge varen”, forklarer seniorøkonom hos Axcelfuture, Jens Hjarsbech.
Englænderens danske bacon indgår sjovt nok i regnskabet
Men sådan regner man ikke i de internationale aftaler og i de danske klimamål. Der er det sådan, at en bluse produceret i Ikast i 1990 belastede vores CO2-regnskab, mens en bluse produceret i Bangladesh i 2020 ikke indgår i vores regnskab, selvom vi importerer den til Danmark. Når du køber en mobiltelefon produceret i Kina, bliver den ikke regnet med i det danske regnskab – mens det danske bacon, som en englænder gnasker i sig, gør.
”Hvis vi bare reducerer vores udledning, men importerer udledning fra udlandet, så er vi ikke nået langt klimamæssigt”, fortæller Jens Hjarsbech.
Når dansk landbrug har reduceret CO2-udledningen med 17 % siden 1990, samtidig med at produktionen er steget kraftigt, er det udtryk for en effektivisering. Tallet kan altså ikke sammenlignes med de 30 %, som udledningen i Danmark samlet set er faldet. Det skyldes, at de 30 % inkluderer, at blandt andet CO2-tung produktion er flyttet ud af landet, og strukturen i produktionen er forandret.
Nemmere at påvirke indenlandsk udledning
En af de ting, der har forandret sig, er strukturen i det danske erhvervsliv.
”Når vi går fra en økonomi, der i 1990’erne var mere industribaseret, til en økonomi, der i endnu højere grad end tidligere er en serviceøkonomi, så betyder det i sig selv, at vi får en lavere udledning i vores produktion, men også at vi importerer flere varer og på den måde får mere CO2-import og et større aftryk i vores økonomi”, siger seniorøkonomen.
Jens Hjarsbech forklarer, at når man fra politisk side kigger på udledningen i det enkelte land, så hænger det blandt andet sammen med, at det er nemmere at lave politiske tiltag, der gør noget ved en indenlandsk udledning, end en der er i andre lande.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
