Arla… Ih, hvor det går!

Landmandspar fra Brædstrup finder det urimeligt med lave afregningspriser ovenpå et regnskab, der næsten ikke er set bedre…

køer-i-stald

Af Christian og Julie Rasmussen, Træden Nygård, 8740 Brædstrup

Det er ikke fordi, vi ønsker at være negative, sure eller gå rundt med nej-hatten på.

Men det irriterer os grænseløst, når man i Arla gang på gang fremkommer med et regnskab, der ifølge den administrerende direktør Peder Tuborgh næsten er det bedste set i mands minde. Og det går så godt, samt man ligger endda bedre på mælkeprisen end kollegaerne.

Helt sikkert dygtige folk i Arla

Vi tror på, at der er rigtig mange ansatte i Arla, som udfører et godt og dygtigt stykke arbejde til glæde for os mælkeproducenter. Vi tror også, vi mælkeproducenter har været årsagen til, at alle ansatte i Arla, verden rundt, direktør eller mælkekusk, har fået en meget fin løn for deres arbejde.

Vi tror ligeledes på, at der har været mange kloge hoveder ansat i Arla, som har lagt nogle eksperimenterende, måske hasarderede strategier, som vi mælkeproducenter gennem årene har betalt dyrt for. Eksemplerne er mange, når man har været med gennem mange år.

Tid til at sadle om

Vi tror på, at Arla er dygtige, når de fortæller om den ene spareplan efter den anden – men – vi mælkeproducenter får bare ikke mere for mælken, og i forhold til for eksempel Friesland Campinas leverandører, så er vi langt bagefter, hvis vi bare ser på de seneste fem år.

Så derfor, kære Arla-bestyrelse: Det er på høje tid, at I får sadlet om. Om vi skal have en ny direktion, kan vi ikke bedømme, men vi må forlange, at I ikke gør grin med os producenter, som i gennemsnit knap får en afregningspris, der er omkostningsdækkende, og så siger I, at ”det går godt”.

Hvordan gik det nu med de tillæg?

P.S.: En hilsen til jer konsulenter/økonomer, som skriver, at det er en win-win-situation at levere non-gmo-mælk. I skal ikke regne med, at Arla fortsat vil betale én eurocent mere for non-gmo-mælk, når vi alle er tvunget med i ordningen. Hvordan gik det for eksempel med tillægget for konsummælk eller tillægget for hver anden dags afhentning og så videre?

(Det er godt, at glæden ved arbejdet giver den halve løn, så må vi se, hvem vi kan betale med den.)

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan læse onlineversionen via linket HER. Julie Rasmussen har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Deltag i debatten

Scroll til toppen