Vismandsrapport: Østarbejdere krydser ikke grænser

Lækageberegningerne i de økonomiske vismænds klimarapport bygger på, at arbejdskraft ikke krydser landegrænser. Det til trods for, at hundredtusinder af udenlandske statsborgere arbejder i Danmark…

Lars Gårn Hansen

Der var i 2019 næsten 400.000 udenlandske statsborgere, der arbejdede i Danmark i løbet af året. Af dem pendlede over 100.000 til og fra Danmark.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Alligevel udgav De Økonomiske Råd – i daglige tale ”de økonomiske vismænd” – deres klimarapport i 2019 med en forudsætning for deres beregninger, at der ikke vil være arbejdskraft, der krydser grænserne.

Dette er stærkt medvirkende til, at lækagen i animalsk landbrug – altså den udledning, der vil opstå i udlandet, når dansk produktion bliver nedlagt – ikke ender på 112 %, men på 75 % i deres beregninger. Så i stedet for en decideret stigning ved udflytning bliver det et fald.

Sådan når de frem til regnestykket

”Det er på gennemsnitligt aggregeret plan, hvis du kun opgør effekten af at flytte landbrugsproduktionen ud, så er der en lækagerate på 112 %. Tager man så hensyn til, at når man flytter landbrugsproduktion til udlandet, så bliver der flyttet arbejdskraft og kapital til landbruget i udlandet fra andre sektorer, og så falder produktion og CO2-udledning i de andre sektorer. Så kommer vi ned på de 75 %”, forklarer vismand Lars Gårn Hansen til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Så vismændene forventer altså, at folk fra industrien og andre steder – der ellers typisk har højere lønninger – vil tage arbejde i landbruget, men folk vil ikke rykke over grænserne.

Dette er især relevant i forhold til Polen, der ikke ser ud til at blive en del af klimaaftalerne om klimaneutralitet i 2050. Adspurgt om hvorvidt det er en realistisk antagelse, at arbejdskraft ikke flytter over grænserne, hvis produktionen gør, svarer vismand Lars Gårn Hansen:

Intet præcist bud

”Det er formodentlig ikke en 100 % realistisk forudsætning. Der vil formodentlig ske en lille positiv eller negativ nettooverflytning af arbejdskraft. Har vi et præcist bud på, hvor meget arbejdskraft der vil flytte rundt mellem de forskellige lande? Det har vi overhovedet ikke”, siger Lars Gårn Hansen.

Han mener, at det vil være folk fra andre dele af samfundet, der rykker over i landbruget. Han forventer altså kun et lille ryk over grænserne.

”Formodentlig er det en ret lille effekt. Det er vores bedste bud på en realistisk antagelse. Er den 100 % rigtig? Næppe”, siger Lars Gårn Hansen om forudsætningen.

Millioner krydser grænserne

Men forudsætningen står i skærende kontrast til virkeligheden, hvor der i 2019 var det, der svarede til 228.628 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere, der arbejdede i Danmark. Det er en stigning på godt 93.000 siden 2011, hvor tallet var 135.123 (opgørelsesmetoden blev ændret i 2011, så årene før kan ikke sammenlignes med nyere tal).

Inden for landbrug, skovbrug og fiskeri var det 12.568 i 2019 mod 8.210 i 2011. Næsten 85 % kommer fra Polen, nabolandene Ukraine og Litauen samt Rumænien.

I alt arbejder ca. 2,5 mio. polakker mindst tre måneder udenfor hjemlandet i løbet af et år. Samtidig arbejder op mod to millioner ukrainere i Polen. Baggrunden for disse store grupper, der arbejder udenfor hjemlandet, er, at de søger mod steder med højere løn i andre lande.

Går folk virkelig efter lavere løn?

Så der er et kolossalt ryk af arbejdskraft over grænserne. Men dette tror vismændene ikke vil ske. De forudsætter derimod, at folk vil søge mod en lavere løn i landbruget i deres hjemland i stedet for en højere løn i udlandet.

I øjeblikket er arbejdsløsheden i EU ca. 7 %, mens den i 2013 var på over 11 %. I Ukraine er arbejdsløsheden omkring 9 %. Alligevel forudsætter vismændene, at det ikke er arbejdsløse, som overtager disse job. Dette mener Lars Gårn Hansen er realistiske langsigtede antagelser.

”Det er i princippet uendeligt lang sigt, men hvis vi siger 10 år, så er det en meget realistisk antagelse”, siger han og peger på, at hvis det er mindre tiltag, så vil det kunne være få år.

Vismændene kigger på arbejdsløsheden, efter den er ”kommet i ligevægt” igen – altså er tilbage på samme niveau som udgangspunktet.

”Den politik, man gennemfører, vil ikke ændre på strukturerne i økonomien og på arbejdsmarkedet. Det er antagelsen. Så de folk, der bliver arbejdsløse, ender med at komme i beskæftigelse igen”, forklarer han.

Danmark risikerer i øvrigt at skulle betale for den CO2-udledning, en ny produktion vil give i et andet land. Dét kan du læse mere om i artiklen HER.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Deltag i debatten

Scroll til toppen