Verden har brug for klimavenligt landbrug

At Danmark importerer bananer og eksporterer grise er gavnligt for det globale klima – forklarer økonomisk kommentator

Photo by Markus Winkler

Af Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, dagbladet Børsen

Mens corona-nedturen tog al opmærksomhed, lancerede World Resources Institute en analyse af klimaaftrykket af fødevareproduktionen i forskellige lande.

Baggrunden er, at når verdensbefolkningen forventes at vokse fra seks mia. i 2000 til næsten ti mia. i 2050, så bliver vi mere afhængige af hinanden globalt for at kunne producere de nødvendige fødevarer.

Globalt aftryk er afgørende

At skifte til en mere plantebaseret kost, reducere madspild og udvikle nye produktionsmetoder ville være tilstrækkeligt, hvis man alene skulle løse klimaudfordringen for Danmark.

Men klimaforandringerne skabes som bekendt af de samlede globale udledninger, og f.eks. Egypten kan slet ikke producere de nødvendige fødevarer lokalt, når befolkningen tidobles fra 15 mio. i 1950 til over 150 mio. i 2050.

Nej, det er ingen fordel at begrænse vores landbrugsproduktion

Risikoen er, at vi i de rige nordeuropæiske lande tror, det hjælper at begrænse vores landbrugsproduktion – alt imens der ryddes regnskov i Brasilien for at imødekomme fødevareefterspørgslen fra den voksende globale middelklasse. At finde konkrete løsninger på den udfordring kræver bedre tal og analyser, og det er netop her, World Resources Institute udmærker sig med deres faglige grundighed.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at bistå dem med at finde vej til danske samarbejdspartnere, forskere m.v.

Alt er regnet med: Ikke bare de udledninger, som sker fra dyrenes fordøjelse, marker osv., men også anvendelse af energi i produktion af kunstgødning, importeret foder etc. Og for at gøre sammenligningen helt fair overfor lande som Brasilien, så indregnes der endda en klimaomkostning for den skov, vores forfædre ryddede i Danmark særligt fra år 1000 til 1300. Regnestykket er langt mere omfattende end FN’s opgørelser, som danner grundlag for regeringens klimamål.

Interessante konklusioner

Resultaterne er des mere interessante, og Nordeuropa klarer sig rigtig pænt – af grunde, som nok vil overraske de fleste.

Når en gris opdrættes i Spanien, kommer halvdelen af klimagas-udledningerne fra gyllen – dobbelt så meget som for en gris opdrættet i Danmark. Det skyldes ikke bare skrappere miljøkrav, men også at gyllen udvikler færre klimagasser i Nordeuropas kølige klima. At Danmark importerer bananer og eksporterer grise er altså gavnligt for det globale klima.

Nordeuropas landbrug er klimavenligt

En kos fordøjelse skaber en del klimagasser, men faktisk har det areal, som bruges til at dyrke foder, større betydning, når man indregner, hvor meget kulstof det alternativt kunne lagre som skov.

Den overraskende konsekvens er, at klimaaftrykket af en liter dansk mælk er blot 60 pct. af polsk mælk. Vores bedsteforældre vidste det næppe, men deres vedholdende optimering af høstudbyttet pr. hektar har gavnet klimaet langt mere, end hvis al energi i fødevareindustrien skiftede fra fossil til vedvarende.

Konklusionen er klar: Vi skal spise flere grøntsager og udvikle klimateknologi overalt i fødevaresektoren – men uden at lukke Nordeuropas klimavenlige landbrug.

(Indlægget har også været bragt som økonomisk kommentar i dagbladet Børsen, du kan – hvis du abonnerer på avisen – læse hele teksten på onlineudgaven via linket HER. Skribenten samt Børsen har givet tilladelse til, at indlægget gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen