Slendrian i kommunernes spildevandshåndtering fører til urimelig afstraffelse af landbruget

Det er på tide, at der kommer fakta på bordet omkring kvælstof i ammonium- eller nitratform, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver

Poul Vejby-Sørensen

Kommunernes spildevand er farligere for fisk og dyr end overfladevand fra landbruget. Og det er slendrian i kommunernes spildevands-håndtering, der fører til urimelig afstraffelse af landmændene.

Dét er Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver Poul Vejby-Sørensen i de seneste dage citeret for på flere hjemmesider, der vel at mærke ikke direkte har noget med landbruget at gøre. Det gælder eksempelvis www.fiskerforum.dk. Emnet interesserer tydeligvis også folk udenfor landbrugserhvervet, og artiklerne er blevet til i kølvandet på nyheden om fejl i datagrundlaget for kvælstof- og fosforudledning.

Her forklarer den faglige rådgiver bl.a., at der bør komme styr på fakta omkring kvælstof i ammonium- eller nitratform, og at spildevandet også indeholder oceaner af kemiske forbindelser, herunder hormonlignende stoffer, som hverken ministeriet eller rensningsanlæggene har styr på.

”Det gør kun ondt værre, for det djævelske ved situationen er, at fosforudledningen fra især spildevandet via de stærkt kritiserede kvælstof-(computer-)modeller fører til restriktioner på landbrugets vigtigste plantenæringsmiddel, kvælstof”, forklarer Poul Vejby-Sørensen.

Du kan læse mere på www.indblik.net via linket HER og på www.flaskeposten.nu HER plus på www.fiskerforum.dk HER, mens du HER kan se, hvad Poul Vejby-Sørensen forleden skrev om sagen i landbrugspressen samt på Bæredygtigt Landbrugs egen hjemmeside.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen