Af Bent Hjort Knudsen, Vestervang Allé 89, 9670 Løgstør
I DMI og GEUS indrømmer man nu, at der er fejl i beregningerne bag vandplanerne.
Det tog lang tid, før man indrømmede det til trods for, at der i årtier har været påpeget bevidste fejl/manipulationer i modelgrundlaget bag kravene til landbrugets udledning af kvælstof (N) til vort vandmiljø.
Ingen – hverken myndigheder eller politikere – har hidtil villet undersøge selv dokumenterede fremlagte fejl. Miljøministeren har dog fornylig indrømmet, at forurening af Øresund ikke er landbrugets skyld.
Dårlig undskyldning
Disse vandplaner, som udelukkende er baseret på modelberegninger, er blevet beskyldt for at være bygget til af begrunde store reduktionskrav til landbrugets N-udledning. I disse modeller står ligefrem, at der ikke er taget hensyn til andre eventuelle kilder til udledning af N, hvilket i sig selv burde diskvalificere sådanne modeller.
DMI bruger nu som ”undskyldning”, at man for 10 år siden ”i de meget komplicerede beregninger” indførte en ny målemetode, ”hvilket muligvis kan have ført til fejl”. Det er virkelig en pinlig bortforklaring!
Forklaringen er vist, at det nu er kommet frem, at de kæmpe-udledninger af spildevand ikke har været medregnet i modellerne, som regulerer landbruget.
Det må nu stå klart for alle, at de døde hummere i Kattegat i 1986 ikke var forårsaget af landbruget i Danmark, men forårsaget af spildevand fra hele Øresundsområdets storbyer.
Kæmpe skandale
Fornylig kunne TV2-Lorry oplyse, at Københavns Kommune over fire år havde udledt 35 milliarder liter (35 millioner tons) urenset spildevand til Øresund (tør slet ikke tænke på tiden før Renseanlægget Lynetten).
For at få disse astronomiske tal ned på jorden kan det oplyses, at det svarer til, at der over fire år dagligt er kørt 1000 tankvognslæs med 24 tons urenset spildevand ned i Øresund (hver dag) – og formentlig tilsvarende mængder fra andre Øresunds-kommuner.
Invalidering af et helt erhverv
At DMI siger, at deres meget ”komplicerede beregninger” ikke inkluderede disse gigantiske udledninger i vandplan-beregningerne, illustrerer vel udmærket, hvorfor modellerne er beskyldt for at være konstrueret til at begrænse landbruget uden noget reelt fagligt belæg. DMI og miljøministerens indrømmelser diskvalificerer hermed de danske vandplaner, som – hvis de føres ud i livet – vil invalidere landbrugserhvervet.
Det er helt forståeligt, at erhvervet i mange år har haft dyb mistillid til fagligheden og troværdigheden bag vandplanerne.
Skrot vandplanerne
Erhvervet følte sig tvunget til at føre en retssag mod staten – ingen ville høre på selv dokumenteret kritik. Vandplanerne bør naturligvis skrottes – og dele af Miljøministeriet ligger i ruiner, glemte fagligheden og førte populistisk politik.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Nordjyske. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
