Af Knud Jeppesen, landmand, Tørringvej 30, Jelling
Som moderne landmand synes jeg, august måned har været både superglædelig og supertræls.
Vi har glædet os over det gode vejr som mange andre og tillige fået høstet de fleste afgrøder flotte, tørre og sunde. Dog megatræls, at høsten skal sluttes af med endnu mere ræs og natarbejde, fordi vi skal så halvdelen af vores jord til med efterafgrøder senest 20. august, ellers ” straffes” vi med mindre gødning næste år!
Tåbeligt – og hvad med spildevandet?
Det mest tåbelige er, at efterafgrøderne kun skal være på marken i to måneder, altså frem til 20 oktober. Så pløjes de ned i jorden, der så ligger helt sort og biodiversitetsdød hele vinteren og frem i foråret, hvor der sås vårbyg.
Som faglig landmand ville jeg selvfølgelig tilså markerne med vinterkorn her først i september, og disse marker står så grønne hele vinteren.
Grønne marker, der optager CO2, suger lidt næring op af jorden, og når foråret sætter ind, vokser kornet kraftigt og optager masser af CO2 og næring.
Men som fødevareminister Mogens Jensen fortæller til medierne: ”Vi skal beskytte vore fjorde og grundvandet, og derfor må vi forholde os til, at effekten af efterafgrøder bliver mindre, jo senere den sås”. Nå – når det er landbruget, så bekymrer man sig om fjorde og grundvandet, men i de samme dage var der store overløb af spildevand i både Helsingør, Klampenborg, Randers og sikkert mange andre steder.
Fuldt lovligt, og uden at hverken den ene eller anden minister ”går ud” og bekymrer sig om fjorde og grundvand, når dette foregår.
Kornet modner jo ikke af den grund
Enig i, at efterafgrøder skal sås tidligt, men vores korn skal altså lige være modent først. Selvom Miljø- og Fødevareministeriet har sendt mig en mail om, at jeg skal ”huske at høste inden 20. august, ellers tæller efterafgrøder ikke med”, ja – så modner kornet ikke af den grund.
Sender ministeriet mon også en mail til deres ansatte, at ”nu er din ferie slut – husk at komme på arbejde igen, for ellers får du ingen feriepenge næste år!” Københavns Universitet har opgjort landmandens tab til op til 2.500 kroner pr. hektar ved at så vårbyg i stedet for vinterhvede. Men der har fødevareminister Mogens Jensen underkendt KU, for han er klogere: ”Omkostningerne ved sædskifteændringer er dog som oftest væsentligt mindre, og mange bedrifter vil slet ikke have omkostninger til sædskifteændringer, da de har en fordel af en relativ stor andel af vårsæd i sædskiftet”.
Sikke en gang vrøvl – hvis det er en fordel for os landmænd, havde vi nok selv gjort det i forvejen! Hvis vi normalt avler otte tons i en hvedemark og kun fem tons i en bygmark, kan enhver vel regne ud, at det giver et stort tab. Hvis man på sin arbejdsplads bliver pålagt at gå fra 250 kr. i timen og ned på 175 kr. i timen, kan de fleste vel også regne ud, at næste lønseddel er mindre.
Imod naturens orden
Så kære minister, lad være med at komme med så dårlige argumenter i mangel af bedre. Du træder dybt på vores faglighed og udviser mangel på respekt for at løse problemet med disse rigide datoregler – der går imod naturens orden.
Det kan gøres meget bedre!
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark – der er fællessektionen for aviserne i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Du kan eksempelvis læse Fredericia Dagblads onlineudgave via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
