Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver og direktør, AgroPro
Så længe vi opfatter kvælstof som farligt for vandmiljøet, vil biologer, forskere og embedsfolk kæmpe, til det sidste kilo kvælstof er væk.
Det kan ikke være anderledes, for hvis noget er et problem, er det stadig et problem, selv om der er mindre af det. Så er det bare et lidt mindre problem. Eksempelvis har danske landbrugsfamilier formået at reducere mere end halvdelen af kvælstoftabet over de seneste 30 år. Alligevel er omgivelserne ikke tilfredse, men kræver mere.
Kvælstof- og fosfor-underskud har konsekvenser
Men hvad de personer, som ønsker at begrænse vores vigtigste næringsstof, ikke ved, er at kvælstof samtidig er den vigtigste forudsætning for løsning af klimaudfordringen. Der skal nemlig være et overskud af kvælstof for at lagre kulstof i jorden.
Det er ikke noget, jeg finder på. På “Rodens Dag” 26. august 2020 udtalte professor Jørgen E. Olesen flere gange, at hvis vi skal lagre kulstof i jorden, skal der være kvælstof og fosfor til stede. Hvis der er underskud af kvælstof og fosfor, sker der det omvendte. Så spiser mikroorganismer af kulstoffet for at producere rødder og udbytte.
Kulstofregnskab
Det store spørgsmål er så: Hvordan forklarer vi politikere og embedsfolk, at der skal være et overskud af de to vigtige næringsstoffer? Hvordan får vi dem til at forstå, at ingenting kommer af ingenting?
At hvis vi skal undgå udpining af landbrugsjorden, som følge af undergødskning, skal det accepteres, at der er et overskud af kvælstof og fosfor hvert år. Hvor stort overskuddet skal være, kommer an på mange faktorer, og hvornår overskuddet fremkommer. Jeg forestiller mig et kulstofregnskab. Der skal 90 kilo kvælstof, 20 kilo fosfor og 12 kilo svovl til, sammen med organisk materiale, for at producere et ton humus.
Landbruget kan binde masser af CO2
Det betyder, at kvælstof skal tildeles i perioder, hvor det kan bruges som næring for mikroorganismerne. Efterafgrøder virker modsat. Efterafgrøder er med til at udpine jorden, da de fjerner det kvælstof, som mikroorganismer skulle leve af og fører det op i pløjelaget, hvor det ifølge Jørgen E. Olesen er mere udsat for nedbrydning.
Et ton humus svarer til 0,6 tons kulstof, der svarer til 2,16 tons CO2. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bidrager den samlede landbrugssektor med ca. 10 mio. CO2- ækvivalenter. Ved at acceptere en ekstra tildeling af kvælstof kan landbruget binde mere end fem mio. CO2-ækvivalenter og halvere landbrugets klimabidrag. Modsat i dag, hvor undergødskningen er skyld i et tab af kulstof svarende til 30 kilo N/ha og samlet en klimabelastning, svarende til 1,7 mio. CO2-ækvivalenter.
Kvælstof er ikke et problem
Det er svært stof. Men hvis vi skal ændre kvælstof fra at være et problem, til at være en klimaaktør, skal vi lære at forstå sammenhængen. Det skal siges igen og igen:
Kvælstof er ikke et problem. Kvælstof er et værktøj til at løse klimaudfordringen.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineversion via linket HER samt – hvis du abonnerer på avisen – Effektivt Landbrugs udgave HER. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
