Den miljøministerielle farce fortsætter

Vi mangler først og fremmest målinger – skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver ovenpå nyheden om fejl i datagrundlaget for kvælstof- og fosforudledning

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Miljø- og Fødevareministeriet har 14. august meddelt, at dele af datagrundlaget, der benyttes i beregningen af kvælstof- og fosforudledning, muligvis indeholder fejl, der kan betyde, at der gennem det seneste årti er udledt mere kvælstof og fosfor til havet, end i de officielle beregninger.

Meddelelsen må betragtes som danmarksrekord i underdrivelse. For mens landbrugets udledning af især kvælstof fra det dyrkede areal er medregnet til sidste gram – og lidt til – så er udledningerne af både kvælstof og fosfor fra spildevand overhovedet ikke under kontrol – mange renseanlæg har end ikke registreret omfanget af udledninger! Det er vist nok billigst…

Spildevand er i alle måder langt værre for miljøet end udledninger fra dyrkningsfladen:

  1. Spildevandets kvælstofindhold er på ammoniumform, som er iltforbrugende og giftigt for fisk, mens landbrugets udledning er på nitratform, som ikke er iltforbrugende og ikke er giftigt for fisk.
  2. Spildevandets fosforindhold, som gennem årtier er udledt fra toiletter og vaskemidler, ligger stadig i recipienternes sediment og fremtvinger fysiologisk kvælstofbegrænsning i fjorde og kystvande. Landbrugets dyrkningsflade udleder stort set ikke fosfor, når afvandingen er i orden. Men der kan opstå problemer ved oversvømmelser omkring dårligt vedligeholdte vandløb og i forbindelse med vådområder, der gør fosfor vandopløseligt og mobilt.
  3. Spildevand indeholder oceaner af kemiske forbindelser – herunder hormonlignende stoffer – som hverken ministeriet eller renseanlæggene har styr på.
Systemfejlen ingen vil rette

Det djævelske ved situationen er, at fosforudledningen fra især spildevandet via de stærkt kritiserede kvælstofmodeller fører til stærke restriktioner på landbrugets vigtige plantenæringsmiddel, kvælstof.

Der er tale om en systemfejl i vandmiljøindsatsen, som forskerne har lukket øjnene for, og som politikerne åbenlyst ikke forstår det økonomiske omfang af. Fejlen betyder groft sagt, at hvis renseanlæggene lukker fosfor ud i fjordene med spildevandsudslip (og det gør de!), så er reaktionen ikke at begrænse disse udslip. Reaktionen er derimod at stille nye reduktionskrav til dyrkningsfladens uundgåelige udledning af kvælstof.

Det er fuldstændigt på månen, at slendrian i kommunernes spildevandshåndtering fører til afstraffelse af landbruget.

Hvorfor måler man ikke?

Ministeriet retter mistanken mod de nedbørstal fra DMI, som GEUS og Aarhus Universitet bruger i komplekse beregninger af blandt andet hvor meget kvælstof, der bliver skyllet ud i havet. De danner også grundlag for vandområdeplanerne.

For cirka ti år siden moderniserede DMI sin målemetode, og det kan ifølge Aarhus Universitet have ført til fejl.

Det er en gåde, hvorfor ministeriet ikke sørger for at gennemføre de målinger af overfladevandets beskaffenhed, som Danmark har været forpligtet til gennem to årtier, og som EU-kommissionen gentagne gange har krævet. Er man bange for, at det vil undergrave de hetz-lignende krav mod landbrugserhvervet?

Uden målingerne ved ingen, hvad der løber gennem vandløbene og forhindrer bedre økologiske tilstand. Derfor ved ministeriet intet om årsagen til alt det, som landbruget fejlagtigt bliver beskyldt for.

Skrot vandplanerne

Der har efterhånden været så mange fejl i ministeriets modelværktøj, at det er uansvarligt at administrere et stort erhvervsområde efter det. Derfor bør vandplanerne med deres reduktionskrav på undertiden over 100% og deres vanvittige skrivebordskrav til efterafgrøder sættes i bero, indtil ministeriet præsterer de målinger, de har været forpligtet til i årevis, og indtil de kan præstere fejlfri beregninger.

Politiker-snak

”Der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op for indsatsen for at passe på vores vandmiljø. I det arbejde stoler vi på de tal, vi får fra universiteterne og forskningsinstitutioner. Derfor er det meget problematisk, hvis der er fejl i tallene. De ligger til grund for meget af den miljøpolitik, vi fører i forhold til vandløb og vandmiljø”, siger miljøminister Lea Wermelin.

Med en sådan erkendelse er det utroligt, hvis ministeren fortsat tror blindt på dem, der har lavet fejl på fejl? Hvorfor spørger man ikke neutrale forskere, der ikke er belastet af at have ydet en tvivlsom rådgivning gennem mange år, som de bruger deres energi på at forsvare?

Men nej – miljøministeren afventer en faglig redegørelse fra forskerne og en forklaring på, hvad der er op og ned.

Og når ministeren får sin redegørelse, kører tingene bare videre i de vante hjulspor, indtil næste fejl ikke længere kan skjules. Og så kører karrusellen endnu en omgang…

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Maskinbladet, du kan læse onlineudgaven via linket HER).

2 kommentarer til “Den miljøministerielle farce fortsætter”

  1. Finn Christensen

    Godt læserbrev. Men det er altså ikke nok, at det kan læses her på BL’s nyhedsside og i Maskinbladet. Det skal pine død også kunne læses i alle de store dagblade og ses på diverse TV-aviser. Ellers virker det jo ikke. Og så må vores konsulenter på banen med faglige indlæg hele vejen rundt – som i øvrigt nævnt i et tidligere læserbrev.

  2. Pingback: Ministerium erkender fejl i miljødata – FiskerBladet

Deltag i debatten

Scroll til toppen