Blandt blinde er den enøjede konge

Planteavlsrådgiver og BL-bestyrelsesmedlem kalder tast selv-systemet i Landbrugsstyrelsen for akademikernes svar på et hamsterhjul

ann-louise-1

Af Ann Louise Worsøe Jørgensen, planteavlsrådgiver og bestyrelsesmedlem i Bæredygtig Landbrug, Klausholmvej 56, 9460 Brovst

Vi har gang på gang himlet over datotyranniet eller det tåbelige i den usaglige regulering – der sælges til landmændene for surt optjente skattekroner.

Disse skattekroner er i høj grad kommet på kontoen ved at tilføje endnu en kolonne i regnearket eller måske ændre et 0 til 1 i programmet uden nogen form for skelen til virkeligheden. Og det skal komme landmanden til gavn.

Gør det nu det?

Nej, det kører ikke upåklageligt

Nu er du ved at tænke på efterafgrøderne, og konsulenterne er kommet frem af hulerne til tastselv-systemet. Systemet er klar til konsulenterne, men er konsulenterne klar til systemet?

Det kører upåklageligt, siges der, hvorpå man kan sende en fejlmelding for hvert CVR-nummer, der skal laves en lille opdatering på i fællesskemaet. For ellers kan man ikke indsende gødningskvoteskemaet, da et eller andet altid sidder fast.

Efter en uges tid er problemet løst, konsulenten har glemt, hvad problemet var, og så tager vi en omgang mere. Det er akademikernes svar på et hamsterhjul. Når så man sidder med MFO-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede efterafgrøder og obligatoriske efterafgrøder, så skal man lidt mere end holde tungen lige i munden.

Grotesk eksempel

Et eksempel fra den virkelige verden: En landmand har godt 21 hektar fordelt på to marker. Han skal leve op til kravet om afgrødevariation og samtlige af ovenstående krav, således ender han med et kort (se kortet her) med syv marker på den store mark med 14 hektar, der alle repræsenterer noget forskelligt.

Reelt er der tale om et areal med MFO-efterafgrøder, og resten skal sås tidligt!

Dernæst følger en kontrol, der meget præcist kan sige noget om røddernes effektivitet i forhold til næringsstofoptag ved at kigge på størrelsen på bladene uden skelen til vejr og vind.

Det er jo imponerende, at efterafgrøder sået efter bedste faglige evne med såmaskine skal udkonkurreres af venstrehåndsarbejde med en spreder og harve, for at resultatet bliver tilstrækkeligt rustikt til, at kontrolløren med kikkerten eller satellitten ikke kan overskue situationen. Det er jo som at tage til bageren efter brød og fortælle ham, at han ikke har kompetencerne til at bage!

Skal virkeligheden tilpasses systemet?

Der kan også være en udfordring i at leje jord i sommeren, da man så tilsyneladende skal overtage den tidligere ansøgers gødningskvote på arealet! Ellers kan den ene del af systemet ikke magte opgaven, og endnu et skema falder nok ikke i god jord.

Så nu er spørgsmålet: Skal systemet tilpasses virkeligheden eller virkeligheden tilpasses systemet – mon ikke det ender med det sidste? Så er der sikret lidt ekstra arbejde i at flytte gødningskvoten fra den ene til den anden!

Har du for øvrigt været forbi tastselv.fvm.dk for at tjekke op på, om du har et obligatorisk krav til efterafgrøder? Der kommer bare et krav, intet brev eller advarsler, for så er sikkerheden for, at du mister noget kvælstofkvote automatisk til ny sæson jo større, kan man tænke!

Nulstilling, tak!

Må vi få en 0-stilling af det hele, så det faglige kommer i fokus?!

Hvis dette skulle resultere i en restmængde akademikere, så er der altid plads til nogle flere til at samle sten, hakke økologiske afgrøder, luge giftige planter af §3-arealer, oprensning af beskyttede vandløb med en håndskovl, malke eller passe grise. Der er plads til alle.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan læse avisens onlineudgave via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.