Endnu et læs korn er netop afleveret til den lokale foderstofcentral, da Bjarne Andersens traktor denne eftermiddag ruller ind på gårdspladsen.
”Ja, vi har mildest talt lidt travlt”, lyder det fra den 58-årige landmand.
Han når dog – med et stort smil – at tilføje, at er der nogen, som er velkommen på matriklen, er det naturligvis Bæredygtigt Landbrugs udsendte.
”Jer kan den danske landmand takke for meget”, forklarer Grindsted-landmanden.
Tre vigtige fokusområder
Her tænker Bjarne Andersen fortrinsvis på de tre ting gødning, vandløb og kloakvand.
Altså – hvis nogen skulle være i tvivl – på:
1) Landmandens ret til at give planterne de nødvendige næringsstoffer. Gødningen er et must – ikke bare for afgrøderne men for erhvervets overlevelse. Her var Landbrugspakken et vigtigt gennembrud, mens Bæredygtigt Landbrugs store gødnings- og vandplanssag, der er på vej i Vestre Landsret, ligeledes gælder retten til at gødske tilstrækkeligt.
2) Kampen mod det omsiggribende miljøhysteri indenfor vandløbslovgivningen. Vandløb skal – som navnet antyder – kunne løbe. Det er uacceptabelt, når myndigheder med miljøorganisationernes accept lader landmandens marker oversvømme. Bæredygtigt Landbrug kæmper for, at alle kunstige vandløb skal ud af vandplanerne.
3) Spildevands-problematikken, som det denne sommer lykkedes Bæredygtigt Landbrug at få sat på de store mediers dagsorden – med det resultat, at selv en rød miljøminister nu taler om kommunernes udledninger som den primære synder i relation til iltsvindet i eksempelvis Øresund.
Taknemmelig for spildevands-indsatsen
”Det er rart endelig at få slået fast, at der er andre end landbruget, der lukker næringsstoffer ud. Og det er jo mange, mange, mange kilo, de lukker ud fra de kommunale anlæg. Og de mange, mange, mange kilo vil de så have os til at spare på markerne. Det hænger jo ikke sammen, og det er heldigvis ved at gå op for både politikere og menigmand. Det er takket være Bæredygtigt Landbrug – og det er jeg meget taknemmelig for”, forklarer Bjarne Andersen.
Moderens død ændrede karriereplanerne
Egentlig ville han slet ikke have været landmand, selv om Bjarne Andersen nu på 59. leveår stadig render rundt på sin fødegård i det midtjyske.
Da han var barn og ung, havde han således ingen som helst planer om at gå i forældrenes fodspor. Han ville langt hellere køre lastbil. Men da han var 20 år, døde moderen, og dén begivenhed blev en skelsættende milepæl ikke bare i den unge mands bevidsthed – men også hvad levevejen angår:
”Min mors død gjorde jo, at jeg blev hængende derhjemme for at hjælpe, nu hvor min far mere end nogensinde havde brug for det. Ja, og så har jeg så været landmand lige siden. Jeg overtog bedriften fra min far i 2007, og det har jeg sådan set aldrig fortrudt”, fortæller Bjarne Andersen.
Konen: En livsstil
Hustruen Jonna – der til daglig gør rent på Lego – nyder også landmandslivet på Morsbølvej:
”Det er en livsstil at være selvstændig landmand. Man skal være indstillet på, at det er svært at planlægge den private del af tilværelsen – fordi det i dén grad er en syv dages arbejdsuge. Som landmandskone skal man være indstillet på at leve med en, der virkelig vil arbejde”, fortæller hun.
”Men selv om jeg nyder livet på landet, er jeg også glad for i sin tid at have taget det skridt, at jeg ville have et job ved siden af landmandslivet. Det gjorde jeg, dengang vi afhændede køerne. Så sker der også lidt andet. Og så er der selvfølgelig lidt bund i indtægten”, tilføjer Jonna Andersen.
Om et af børnene – Brian, som arbejder ved en kartoffelavler i en nærliggende landsby, eller Christina, som er nyuddannet sygeplejerske – engang tager over på gården, dét tør ingen i familien spå om. Sønnen og datteren har også givet Jonna og Bjarne i alt tre børnebørn: Vilde, Vilius og Vilhelm.
”Det er lige tidligt nok at tale generationsskifte”, mener i hvert fald Bjarne Andersen.
Lige nu koncentrerer han sig om slutningen på en travl høst. Der er nok at se til i disse dage med i alt 200 hektar maltbyg, rug, græsfrø samt kartofler.
Om 10 år er der lukket for vandet…
På lidt længere sigt lurer en konflikt med Billund Kommune, der har varslet, at Bjarne Andersen og flere øvrige landmænd i området ikke får forlænget den nuværende tilladelse til at hente vand op fra undergrunden:
”Den eksisterende aftale løber i endnu 10 år, og det lyder måske af meget. Men det er i bund og grund en meget kort tidshorisont. Hvis afgørelsen står til troende, skal vi hente vand til markvanding en hel kilometer længere sydpå, og det kan altså blive en særdeles bekostelig affære”, forklarer han.
Baggrunden er, at det tidligere Grindsted-værk i sin tid – som Bjarne Andersen formulerer det – ”kørte mange gode sager ud” på den gamle losseplads på Vesterhedevej. Uden at have nogen som helst dokumentation på, at vandet af dén grund er forurenet, har man nu meddelt lodsejere i området, at de nuværende aftaler ikke forlænges.
”Der er intet som helst konkret – udover den generelle ballade, som værkets mangeårige forureninger jo har skabt. Og derfor synes jeg jo godt, at de nuværende tilladelser kunne forlænges. Hvis der virkelig var noget i det, havde man vel besluttet sig for at lukke ned med det samme – i stedet for at gøre det om ti år. Det virker ikke rimeligt. Jeg har ni maskiner, der skal holdes kørende, så det er pænt meget vand, det drejer sig om for mit vedkommende”, siger Bjarne Andersen.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
