Bør boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) indføres, hvor det måtte være påkrævet – eller er det for systemet et mål i sig selv at indføre så mange dyrknings-restriktioner som muligt, også selv om det ikke er nødvendigt?
Dét spørgsmål stiller Bæredygtigt Landbrugs jurister sig selv, efter at Miljø- og Fødevareministeriet i et udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer har skrevet følgende om formålet med høringen:
”…på den måde at give kommunerne længere frist for udarbejdelse af de manglende indvindingstilladelser og derved få udpeget flest mulige BNBO”.
Politisering og manglende faglighed
Dén formulering er faldet Bæredygtigt Landbrug for brystet, hvilket fremgår af BL’s høringssvar. Flest mulige BNBO bør således aldrig være et mål i sig selv.
”I stedet burde udpegningen af BNBO bygge på, hvad der er fagligt underbygget, og burde udlægges, hvor det er nødvendigt, hvilket formentlig er ganske få eller nok snarere ingen steder”, siger BL’s chefjurist Nikolaj Schulz.
Chefjuristen mener, at den kontroversielle formulering i høringsbrevet til kommunerne udstiller en ærlighed – men også den politisering og manglende faglighed, der præger BNBO-området. Han kalder det mere end besynderligt, at landbrugets pesticider skal være omdrejningspunktet for beskyttelsen af grundvandet, når der i det seneste opgjorte år blev sløjfet 133 boringer – og det kun i ét eneste tilfælde var pesticider, der var problemet.
Fortidens synder
”De eneste problemer på området skyldes fortidens synder. Her er en af de væsentligste kilder, at vandselskaberne selv brugte Prefix (med nedbrydningsproduktet BAM) til at friholde arealerne omkring boringerne. Derudover har Miljøstyrelsen selv påvist, hvordan et utal af boringer er utætte på grund af fejlkonstruktioner. En indsats med at tætne disse konstruktioner ville have en noget mere gavnlig effekt end indsatser på dyrkningsfladen, men det har Miljøstyrelsen aldrig rigtig fulgt op på. BNBO er på alle måder politisk bestillingsarbejde, når det er værst – og jeg vil betegne det som både fagligt og juridisk makværk”, lyder det fra Nikolaj Schulz.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
