Næsten to tredjedele af Danmark er landbrugsjord, lyder det ofte med en vis forargelse i den hjemlige debat. Men sandheden er, at landbrugsarealet i Danmark er faldende og har været det gennem de seneste 80 år. Samtidig er de ”næsten to tredjedele” en overdrivelse.
Den seneste reviderede opgørelse af landbrugsarealet fra 2020 i Danmark viser, at der er 59,8 % landbrugsjord i Danmark. Vi er stadig det mest opdyrkede land i EU, men andelen af de 43.054 km2 er klart faldende og har været det i årtier.
”Når der er så meget landbrugsjord i Danmark, så er det naturligvis fordi, at der er et godt klima til landbrug, gode jordbundsforhold og dygtige landmænd. Det er klart, at områder med mange bjerge eller steder med dårligt klima og jordbundsforhold ikke har særlig meget landbrug”, siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
Han peger også på, at områder som Schleswig-Holsten og Skåne er mindst lige så opdyrkede som Danmark. Men i Danmark er arealet altså klart nedadgående.
”Landbrugsareal optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,2 pct. point mindre end i 2011, hvor det var 61,0 %. For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak”, skriver Danmarks Statistik i deres seneste opgørelse.
Så et landbrugsareal omtrent på størrelse med Falster er ”forsvundet” siden 2011. Ser man på længere sigt, så er faldet langt større. I 1938 toppede landbrugsarealet i Danmark. Da var det 75,8 % af Danmark, der var landbrugsjord – 32.680 km2. Så der er næsten 690.000 færre hektar landbrugsjord. Med andre ord næsten 6.900 km2. Til sammenligning er Sjælland 7.031 km2.
”Det viser, at de hårde angreb på landbrugets størrelse i landskabet er urimeligt. Ingen nulevende danskere har levet, hvor der har været en mindre andel af landbrugsjord end i dag”, siger Jørgen Evald Jensen.
Men de 59,8 % indeholder også arealer, som man normalt måske ikke lige forbinder med landbrugsjord. Det er sådan noget som arealer med juletræer og pyntegrønt. Dertil kommer et stort areal, som er naturbeskyttet (§3) landbrugsjord, som i lige så høj grad er beskyttet natur som landbrugsareal.
Masser af ny skov og by
Til gengæld er der en stabil stigning af skov i Danmark. Der er i dag 13,1 % skov i Danmark. I 1805 var Danmark nede på 3-4 % skov. Befolkningen brugte træ til næsten alt – opvarmning, værktøj, bygninger, transportmidler. Der blev også brugt træ til skibe. Derfor blev Danmark næsten totalt afskovet. Men siden da er skoven kommet tilbage til det danske landskab.
Skov i statistikken omfatter ikke områder som er kortlagt som f.eks. vandløb, ubefæstet vej eller mose i skov, disse er talt med i henholdsvis vandløb, vej og våd natur. Blandt andet derfor er skovarealet i denne opgørelse mindre end det er opgjort i skovstatistikken fra Københavns Universitet. Der er skovarealet ca. 14,6 %.
Den helt store “landskabsspiser” er bymæssig bebyggelse. Den er steget meget kraftigt de seneste godt 100 år. I takt med at vi er blevet flere indbyggere i Danmark og hver især bruger mere plads, så er byernes areal steget fra 2,8 % i år 1888, 4,7 % i 1919 til 13,8 % i dag. Så de seneste 100 år er den bymæssige bebyggelse steget med 9,1 % – et areal på næsten 4.000 km2.
Så landbruget har afgivet masser af arealer til andre formål, og nedgangen er stigende. I øjeblikket forsvinder der ca 10.000 ha om året. Så i løbet af få årtier vil landbruget fylde endnu mindre end tidligere.
Du kan se kilderne til artiklen HER, HER og HER.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtiglandbrug.dk
