Stigning i spildevandsudledninger

Der blev ledt mere urenset spildevand i 2019 end året før. Der bør stilles større krav til renseanlæggene, mener direktør Hans Aarestrup fra Bæredygtigt Landbrug

tema-spildevand

Nye tal viser, at der blev ledt mindst 41,8 mio. kubikmeter urenset spildevand ud i 2019. En stigning fra året før hvor det var 29,4 mio. kubikmeter. Et miljømæssigt problem i især åer og søer, men også i kystnære områder. I en række kommuner er det en fast del af rutinerne, at medarbejderne på renseanlæggene åbner for sluserne og lader spildevand løbe ud. Der er simpelthen ikke kapacitet til at rense al spildevandet, fordi man ikke har udbygget renseanlæggene i tide.

”Alle burde være enige om, at vi ikke skal lukke så store mængder spildevand ud i vandmiljøet. Det er en ekstrem påvirkning i åer og søer og også områder som fjorde og Øresund bliver påvirket af det”, siger direktør Hans Aarestrup fra Bæredygtigt Landbrug.

De seneste ugers historier i medierne har da også fået Venstre til at vågne op og foreslå et decideret forbud mod planlagte overløb af spildevand. I København laver man for eksempel planlagte overløb fra de store renseanlæg som Lynetten og Damhusåen mere end 100 gange hvert sted. Det blev til fire mio. kubikmeter spildevand i 2019. Dette skaber naturligvis stor forurening lokalt.

Ukendte mængde stoffer

Hans Aarestrup peger på, at det ikke bare er næringsstoffer, der påvirker miljøet, men også en række kemiske stoffer, som vi ikke kender omfanget af. Sammen med det urensede spildevand følger store mængder af kemi, der normalt bliver renset bort.

Mængderne af næringsstoffer der kommer fra urenset spildevand kender vi ikke præcist, da kommunerne ikke har registreret udledningerne præcist hverken på mængder eller indhold.

Udledningen af fosfor kommer fra tre lige store kilder. En tredjedel er opløst fosfor som kommer fra alle arealer blandt andet vådområder. En tredjedel af udledningen af fosfor fra brinkerosion og en tredjedel er fra spildevand.

Den opløste fosfor lader sig kun svært påvirke og kun på meget lang sigt. Landbrugets brug af fosforholdig gødning har kun lille indflydelse på den.

”Brinkerosionen er svært at gøre noget ved, medmindre man vil rørlægge vandløb i Danmark. Det er der næppe nogen, der ønsker”, siger Hans Aarestrup.

Spildevand kan man derimod forholdsvist nemt gøre noget ved. Ikke blot ved at stoppe de mange overløb med urenset spildevand, men også ved at rense spildevandet bedre. Hans Aarestrup peger på, at når der er kommet teknologiske landvindinger i landbruget, så er det løbende blevet implementeret som krav. Dette kommer af princippet om ”Best available technology”. Dette bør naturligvis også gælde for spildevandssektoren, mener Hans Aarestrup.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen