Ministersvar frikender landbruget

Det strider mod EU-retten at begrænse landbruget, hvis problemerne stammer fra andre, lyder det

spildevand

Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen ser landbruget på vej mod frifindelse for beskyldninger om årtiers miljøsvineri.

Nye oplysninger om byernes forurening – bragt til veje som følge af Bæredygtigt Landbrugs aktindsigter om omfanget af spildevands-forurening i Danmark – får således formanden til at sige stop for myndighedernes miljøkrav mod landbruget og for at give landbruget skylden for kommunernes udledninger af spildevand.

Landbruget fik uretmæssigt skylden

I 1986 fiskede man fire døde hummere op i Øresunds udmunding, og man gav dansk landbrug skylden.

”Nu ved vi, at der en anden forklaring”, siger Jens Peter Aggesen.

Landbrugsformanden tager hårde ord i brug. Ifølge ham skal det være slut med, at landbruget betaler andres regninger. Især regninger, der kommer fra kommunale udledninger. Anledningen er miljøministerens svar til SF’s folketingsmedlem Carl Valentin. Det fremgår af svaret til SF’eren, at det er kommunale renseanlæg, og altså ikke landbruget, som er hovedmistænkt for at hindre god miljøtilstand i Øresund. I svaret står, at i forhold til den samlede danske direkte udledning af kvælstof til Øresund udgør spildevandsudledningen af kvælstof ca. 80-90 %.

Det samme med Aabenraa

Og det samme billede ser vi mange andre steder i Danmark, lyder det. For eksempel kan problemerne i Aabenraa Fjord ifølge Aggesen kun stamme fra byen, idet fjorden har et meget lille landbrugsopland.

”Her er store problemer med N-udledninger. Det kan ikke være landbruget, som er synderen, og derfor er Aabenraa-eksemplet fuldkommen det samme som Øresund. Eksemplerne beviser, at det ikke er landbruget. Og hvis det endelig er landbruget, bør opmærksomheden rettes mod det økologiske landbrug, som er storforbruger af organisk gødning, men har langt lempeligere regler herfor end det almindelige landbrug”, siger Agerskovgruppens formand.

”Ifølge vor advokat strider det mod EU-retten at begrænse landbruget, hvis problemerne stammer fra andre, f.eks. fra kommunal forurening eller fra økologer. Det strider mod det EU-retlige forureneren-betaler-princippet. Så vi ser de nye oplysninger som vand på vores mølle i vores anlagte retssag mod staten. Vi vil datotyranniet hvert år den 20. august til livs. Hos alle 25 enkeltmedlemmer, vi har taget med som eksempel i vor stævning, kræver det offentlige, at knap halvdelen af deres jord ikke må tilsås med vintersæd men i stedet skal tilsås med efterafgrøder. Det ødelægger økonomien i deres landbrug og tager Landbrugspakkens fordele fra os”, pointerer Jens Peter Aggesen.

Regningen bør ikke sendes til landmænd

Ifølge formanden ligner det ikke noget at kræve, at landmænd skal så miljøafgrøder, inden de høster.

”Og vi vil simpelthen ikke finde os i, at regningen sendes til landmænd for, at staten ikke har styr på sine egne kommuner. Alle ved jo i forvejen, at langt det meste af den N, som findes i de danske farvande, kommer fra Rusland og andre Østersølande, og når så staten selv siger, at ud af den lille mængde, som kommer fra Danmark, kommer det meste fra rensningsanlæg, så flyder bægeret over. Man skal huske, at naturen også bidrager. Så det er forsvindende lidt, der er tilbage fra landbruget”.

Agerskovgruppen har allerede i juni udtaget stævning mod staten. Det er advokat Hans Sønderby Christensen, der har speciale i EU-ret, som fører sagen.

Du kan se det omtalte svar fra miljøministeren via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top