Hvad er op og ned i talen om landbrug og klima

Skal landbruget endnu engang reguleres på usikre tal og beregninger? Klimaforhandlinger på landbrugsområdet går i gang til efteråret – på hvilken baggrund? Spørgsmålene er mange. Her rejses nogle af dem

Vindmøller 2

Reelt er der ingen, der ved, hvad landbruget udleder af CO2 og klimagasser – tallene skifter hele tiden i takt med ny viden kommer frem– og de officielle tal på ministeriernes hjemmesider er temmelig gamle.

”Drivhusgasudledningerne fra dansk landbrug er i perioden 1990-2014 faldet med i alt 17 procent, fordelt som et fald på 14 procent i perioden 1990-2005 og et fald på 3 procent i perioden 2005-2014. I absolutte mængder var udledningerne for 1990, 2005 og 2014 henholdsvis 12,7, 10,97 og 10,57 mio. tons i CO2-ækvivalenter.”

Sådan står der stadig på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside – på trods af vi i dag skriver 2020, og klimaforhandlingerne på landbrugsområdet snart skal i gang.

Regeringens Klimapartnerskab for Fødevarer og Landbrug skriver, at sektoren ”I perioden 1990-2017 har reduceret sin udledning af drivhusgasser med ca. 25 pct”.

Og at ”2030-fremskrivningen viser, at Energistyrelsen forventer, at landbrugs- og fødevaresektorens emissioner holdes næsten konstante i de kommende årtier (baseline-udviklingen).”

Kan man forhandle og regulere på baggrund af så gamle tal, der hverken giver klarhed eller enighed om den hidtidige reduktion?

Lækage

Samtidig påpeger Klimapartnerskabet, at ”det ikke vil være i klimaets interesse at mindske fødevareproduktionen i Danmark og overlade produktionen til lande, der er mindre effektive, end vi er. Det gavner nemlig ikke klimaet, hvis vore nationale tiltag medfører en øget produktion i lande eller øget import fra lande, der producerer mindre klimavenligt.”

De tal, der er tilgængelige for, hvor stor lækagen er – altså hvor meget klimaaftrykket vil forandre sig, hvis en given produktion flyttes til et andet land – er meget forskellige – Klimapartnerskabet skriver at lækageniveauet afhænger af, om andre lande tilslutter sig og overholder Parisaftalen.”

Ifølge en opgørelse fra Århus Universitet fra 2011 tilgængelig på ministeriets hjemmeside ligger Danmark nummer 1, 2 og 7 i EU, når det drejer sig om klimaeffektiv produktion af henholdsvis mælk, oksekød og svinekød.

Altså igen en meget stor usikkerhed og gamle tal.

Den enkelte bedrift

Partnerskabet anbefaler også, at der skal være klimatjek og handlingsplan på bedrifterne og tilføjer: ”Her er det nødvendigt, at staten får udarbejdet klare regler for opgørelsesmetoder, så klimahandlinger og resultater kan honoreres økonomisk i en europæisk kontekst.”

Det er et emne der står højt på Bæredygtigt Landbrugs to-do liste, og hvor næstformand Peter Kiær er bannerfører.

Det kan tilføjes, at også ude på den enkelte bedrift bygger udledningerne på biologi. Dermed er de ikke helt så lette at styre som en emission fra en teknisk produktion.

Det er samtidig vanskeligt at lave et regnskab på bedriftsniveau, når 98% af udledningen er lattergas og metan. Disse gasser kan ikke måles direkte, men skal baseres på nogle tabelværdier, som vi ved påvirkes voldsomt af management, men vi ved endnu ikke helt hvordan!

CO2 opsamling

Klimapartnerskabet for fødevarer og landbrug peger samtidig på, at sektoren er unik i forhold til andre erhvervsgrene: idet den ikke bare udleder, men også kan optage og lagre klimagasser. Gennem øget kulstofbinding kan sektoren blive et endnu større kulstoflager til gavn for klimaet. Sektoren leverer desuden de afgørende grønne byggesten til andre dele af samfundet, herunder grønne kulbrinter til energisektoren og til erstatning af materialer produceret på baggrund af fossile ressourcer.

Den side af sagen har Bæredygtigt Landbrug påpeget gang på gang i de sidste års klimadebat. Her skal der sættes ind med langt større fokus – og landbrugets CO2 opsamling skal indgå i de officielle klimaregnskaber, mener foreningen.

Metan og Lattergas

Indenfor landbruget er lattergas (N2O) og metan (CH4) de væsentligste drivhusgasser. De udgør henholdsvis ca. 43 procent og 55 procent af den samlede udledning. Kuldioxidudledningerne (CO2) udgør kun ca. 2 procent. Det er de officielle Danmarks tal – taget fra Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Netop på disse områder har der været mange forskellige og meget usikre opgørelser over. Det må sikres, at disse tal for udledninger fra jord, gødning og husdyr mm. er fuldstændigt opdaterede inden de officielle forhandlinger går i gang.

De nyeste oplysninger går på at emissionen af lattergas er langt lavere end tidligere beregnet og at landbruget har gode muligheder for at formindske udledningen yderligere. Faktisk viser rapporten fra AU i runde tal at udledning er det halve af hidtil antaget, altså mere 2 millioner tons reduktion ved at måle fremfor at gætte, og der er gode muligheder for at reducere resten til næsten ingenting[1].

Professor Jørgen E. Olesen, DCA, Århus Universitet skønner, at man kan reducere metan- og lattergasudslippet fra køer med to millioner ton via ændret foder og optimale staldforhold. Og at endnu en million kan findes via kulstoflagring på mineraljord. Skønnene er dog »optimistiske«, understreger han.

Greenpeace har i et notat estimeret, at en gradvis halvering af antallet af køer og svin i dansk landbrug kan give en ekstra CO2-reduktion i 2030 på 3,1 millioner ton CO2.

Den vej har regeringen – heldigvis – indtil nu afvist at gå.

Disse forslag gør det altafgørende at vide, hvor meget lavbundsjorde, gødning og husdyr reelt udleder – jo mere realistisk et tal – jo mere ved vi også hvad der skal til i de kommende klimaindsatser.

Foreløbige tiltag

Nu må vi så glæde os over de positive ting, der sker. Her før sommerferien er der blevet afsat yderligere fem millioner kroner til at få udviklet et klimaregnskab, der skal kunne bruges på bedriftsniveau. Tidligere er der blevet afsat 90 millioner kroner frem til 2021 til en klimaforskningsindsats på landbrugsområdet. Det er strengt nødvendigt at få mere viden om landbrugets klimapåvirkning – både positivt og negativt. De beregnede tal vi nu har om udledning, er særdeles usikre – og CO2 optaget medregnes endnu ikke. Det går altså ikke således kun at bruge den ene side af kassebogen og udelukkende at basere sig på usikre beregninger.

CO2 afgifter

Folketinget har nu også besluttet, at der skal indføres CO2 afgifter i Danmark – men ikke hvornår, hvor meget og på hvad. Det skal besluttes i efteråret, hvor også forhandlingerne om landbrug og transport på klimaområdet går i gang.

Hvis der indføres CO2 afgifter på landbruget, vil det være mest virkningsfuldt, at der samtidig gives en tilsvarende præmie for lagring af CO2. Det ville betyde et stort incitament for landbruget til at lagre CO2 og dermed bidrage til Danmarks meget ambitiøse CO2 regnskab.

Danmark er hverken det første eller det eneste land, der indfører CO2afgifter. På nuværende tidspunkt er over 20 pct. af de samlede globale drivhusgasudledninger dækket af en afgift. Forhåbentlig lader regeringen sig inspirere af niveauet andre steder i stedet for at gå i spidsen med de højeste afgifter.

Fra og med næste år indfører Tyskland en ny afgift på CO2-udledning på 25 EUR/t – (186 kr.) stigende igennem nogle år til 55 EUR/t (410 kr.). I Sverige, Finland, Norge, Schweitz og Canada er der allerede indført CO2 afgifter på tilsvarende eller i højere niveau. I Holland arbejdes der med en CO2 afgift.

Afgifter skal – for at virke – bruges dynamisk – ikke som en straf på produktion. Det vil Bæredygtigt Landbrug huske de politiske partier på.

Før forhandlingerne

Før forhandlingerne begynder til efteråret vil det således være afgørende, at der kommer styr på, hvor stor emissionen af lattergas og metan er. Hvad der er baggrundsbidrag, og hvad der er natur bidrag. Hvad der kommer fra husdyr, og hvad der kommer fra vilde dyr og kæledyr.

Først da kan vi få indkredset, hvor landbrugets opgave ligger, hvor stor opgaven er, og hvilke virkemidler der skal til. Så ved man, hvad man forhandler om – kan det tilføjes.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk

[1] Nitrate leaching and nitrous oxide emissions from maize after grass-clover on a coarse sandy soil: Mitigation potentials of 3,4-dimethylpyrazole phosphate (DMPP)

Scroll to Top