Er svinekød klimavenligt?

Ser man på klimaaftrykket i forhold til kalorier eller i forhold til protein, så er svinekød ikke en klimasynder. Agurker og tomater er til gengæld. BL ønsker mere forskning i fødevarers klimaaftryk

peter-kiærs-smågrise

Kødafgifter har været en del af den politiske debat i de senere år. Selvom det mest har handlet om okse- og lammekød, så er koteletten, skinken og den dejlige bacon også blevet udskammet som klimasvineri, men det bygger oftest på primitive opgørelser, der udelukkende kigger på klimaaftrykket pr. kilo fødevare. Men det er naturligvis ikke sådan, at nærings- eller proteinindhold er det samme i alle fødevarer.

”Det er helt tydeligt, at den måde, man har opgjort fødevarers klimaaftryk på, giver et forkert billede i forhold til virkeligheden. Det nytter ikke at snakke om kødafgift, når agurker og tomater ligger på niveau med skært oksekød eller ligefrem har større aftryk, når man ser det i forhold til kalorier og protein”, siger Hans Aarestrup.

Han henviser til en undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2016, hvor klimaaftrykket er opgjort efter fødevarens vægt, når varen ligger i supermarkedet. Denne er blevet brugt flittigt i den offentlige debat, men der er ikke sket det store siden da.

Hans Aarestrup mener, at der burde forskes langt mere i, hvordan klimaaftrykket er i forhold til fødevarers klimaaftryk, når det populært sagt bliver puttet i munden. Fra supermarkedet og videre er der for eksempel fødevarespild og tilberedning. Endvidere er der mange sammensatte produkter, som man som forbruger vil have svært ved at gennemskue.

”At hælde en lammesteg i gabet og efterfølgende give landmanden skylden for CO2-udledningen er absurd”.

Spis kartofler for resten

Bæredygtigt Landbrug har kigget på indholdet af fødevarer i forhold til kalorier og protein. Tænketanken CONCITO gjorde det samme i 2018, men ud fra især svenske tal.

Opgørelsen af hvor mange kalorier og hvor meget protein, der er i fødevarer, kan være lidt forskellig fra kilde til kilde. Pointen med artiklen er ikke de præcise angivelser, men problemet med, at der fra forskningsmæssig side for eksempel ikke er fokus på et menneskes behov for kalorier og protein, men kun klimaaftryk i forhold til vægten.

Derfor er fødevarebehovet ud fra denne vinkel afhængig af, hvor mange kalorier, der er i fødevaren. Vi har kigget på 13 forskellige fødevarer, og resultatet er, at grisen ikke er et klimasvin – den leverer faktisk relativt ganske klimavenlig mad. Vi har anvendt DTU’s opgørelser for indholdet af fødevarer. Disse kan ses HER.

Som det kan ses i tabellen, så er klimaaftrykket for svinekød er på 2,72 CO2e – CO2-ækvivalenter pr. 1.000 kalorier. Langt under lamme- og oksekød på henholdsvis 8,48 og 7,38 CO2e. Men også langt under agurker og tomater på 6,67 og 4,00. Topscoreren i klimavenlighed er kartoflen, der er på 0,26 efterfulgt af rugbrød med 0,40 og guleroden på 0,48. Så det moderlige råd om at spise ”kartofler for resten” holder også klimamæssigt. Svinekød ligger midt i tabellen.

”I sidste ende er det jo forbrugeren, der gennem sine køb bestemmer, hvad der bliver produceret. At hælde en lammesteg i gabet og efterfølgende give landmanden skylden for CO2-udledningen er absurd. Vi har hver især et ansvar for vores forbrug”, siger Hans Aarestrup.

Man regner normalt med, at et menneske har et dagligt kaloriebehov på ca. 30 kalorier pr. kilo kropsvægt. Så et menneske, der vejer 70 kilo, har et kaloriebehov på ca. 2100 kalorier om dagen. Man skal selvfølgelig have en varieret kost, men skulle de 2100 kalorier kun dækkes af agurk, så ville en person skulle spise ca. 17,5 kilo, mens behovet for lammekød ville være lidt over 700 gram.

Masser af protein i grisen

Men det er naturligvis ikke kun kalorier et menneske har brug for. Protein er nødvendig for at fastholde muskelmassen. Hvis man ser på klimaaftrykket i forhold til proteinindholdet, så ligger grisens kød endnu bedre. Her er det på 14,1 CO2e for at dække behovet hos et menneske på 70 kilo (i forhold til WHO’s anbefaling på 0,83 gram protein pr. kilo kropsvægt), hvilket er det fjerde laveste af de 13 undersøgte fødevarer.

Igen ligger rugbrød og kartofler godt. Agurker og tomater er til gengæld igen i bund sammen med lammekød og jordbær.

Hans Aarestrup mener, at den danske klimadebat bygger om fødevarer på uvidenhed om, hvordan fødevarerne egentlig påvirker vores klima. Alligevel er kødproducenter og kødspisere af alle slags blevet hængt ud som klimasvin uden reel dokumentation.

”Når det drejer sig om flyrejser, så er det dem, der flyver, der bliver angrebet – ikke flyselskabet. Når en medisterpølse ryger ned gennem halsen, så giver man landmanden skylden. Fødevarer har et klimaaftryk. Det vi kan gøre, er at producere dem så effektivt som muligt. Det kræver så forskning, der viser, hvor vi bør sætte ind”, siger han.

Andre kilder:

CONCITO om klimaaftryk

Aarhus Universitet om fødevarernes klimaaftryk

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen