Efterafgrøder kan være til skade for miljøet

Fagligheden bag nylige krav om efterafgrøder er totalt undermineret med nyt notat

olieraeddike-efterafgroede-2

Den tidligere mangeårige og meget respekterede chefkonsulent på Seges – Carl Åge Pedersen – smider nu en bombe i debatten om de omstridte og kontroversielle efterafgrødekrav rettet mod dansk landbrug.

I et nyt notat underminerer han således totalt fagligheden bag efterafgrødekravet. Ja, efterafgrøderne kan ligefrem være til skade for miljøet, lyder det i notatet – der fastslår, at det er problematisk at tvinge landmænd til at skifte vintersæd ud med efterafgrøder og vårsæd.

Nyttesløst tiltag

Tidligt såede vinterafgrøder kan samlet set være bedre til at reducere kvælstofudledningen end efterafgrøder sået i høst – som ellers kun sås med det formål at reducere udledningen.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER samt i Effektivt Landbrugs omtale HER.

BL har stillet alternativt forslag

Bæredygtigt Landbrug har for længst foreslået en alternativ model til de nylige krav. Et forslag, hvor der skal sås efterafgrøder alle de steder, hvor der ikke er vinterafgrøder, eller der har været roer eller kartofler.

”Det er superenkelt, og der er endnu ikke nogen, som har vovet at påstå, at dén model ikke i praksis vil opsamle lige så meget kvælstof som den nuværende model”, som BL-direktør Hans Aarestrup har forklaret om BL-forslaget.

Dét forslag kan du læse mere om i indlægget HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top