Kommuner er nødt til at være oppe på mærkerne, hvis de skal bide skeer med Bæredygtigt Landbrug.
Dét må Rebild Kommune sande, efter at kommunens passivitet er den direkte årsag til, at en lokal landmand alligevel får lov til at dyrke et såkaldt paragraf 3-areal.
”Det kan godt være op ad bakke at bekæmpe dette paragraf 3-regime. Men mens vi på nationalt plan fortsætter med at bekæmpe gødsknings- og sprøjteforbud på de såkaldt beskyttede arealer, har vi altså også lokalt muligheder for at vinde sager for den enkelte landmand”, fortæller jurist Maiken Bak Jensen fra Bæredygtigt Landbrug.
Strid med en del år på bagen
Den konkrete uoverensstemmelse vedrørende de pågældende arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 har en del år på bagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjorde således i første omgang sagen til kommunens fordel tilbage i 2008, hvorefter Rebild Kommune forlangte genopretning med frist til maj 2009.
Den pågældende landmand havde givet udtryk for, at han ønskede at bibeholde driften på arealet og drøftede derfor mulighederne for en ændret arrondering med kommunen. Men der blev aldrig fulgt op på kommunens eget forslag om eventuelle muligheder for ændringer. Indtil kommunen pludselig i 2017 – otte år senere – anmodede om en ny redegørelse efterfulgt af et påbud om reetablering.
“Myndigheds-passivitet”
”Vores medlem har selvfølgelig formodet, at kommunen endelig lyttede til hans ønsker, da han intet havde hørt i så lang tid”, fortæller Maiken Bak Jensen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har da også netop vurderet, at Rebild Kommune har udvist en sådan ”myndigheds-passivitet”, at kommunen har fortabt retten til at kræve arealet reetableret til fersk eng. Det sker bl.a. med henvisning til ”den samfundsmæssige interesse i lovliggørelse over for hensynet til klager”.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
(Ovenstående er også sendt ud som pressemeddelelse til landbrugspressen).
