Virkelighedens lort stoppes ikke med modeller – men med faktiske målinger

Hvorfor skal naturen lide, fordi man vil spare målinger – spørger et af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlemmer

alfred

Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld

Debatten om de store spildevandsudløb i Øresund er blevet voldsom – og man må spørge:

Hvorfor har store grupper ikke været klar over, at et sådant bevidst og svinsk udslip af menneskegylle foregår?

Og:

Hvorfor kender INGEN det faktiske omfang af denne forurening?

Fakta er, at der ikke bliver målt på alle disse udløb og overløb – og i det omfang, der måles, foregår det forskelligt rundt omkring i landet. Mange steder i landet begynder målingerne først efter 10 minutters overløb. Der er flere udledninger ved reparationer af anlæg, og nødoverløb tælles ikke.

Man har bevidst villet undgå at måle – det er for dyrt. Hvorfor skal naturen lide, fordi man vil spare målingerne?

Vi lader da bare være med at måle…

Derfor ved ingen, hvor store udledningerne i virkeligheden er. Det er et tilbagevendende problem i Danmark: Når der er noget, man ikke vil vide af – lader man være med at måle. Det kender vi alt for godt til i landbruget.

Allerede i 1978, da EU’s fiskevandsdirektiv – nu efterfulgt af vandrammedirektivet – blev implementeret, undlod Danmark de krævede fysisk-kemiske målinger. Det er for nylig kommet frem, at i Danmark foretages blot 1,5 % af alle de af EU krævede målinger. Det er foregået sådan nu i 44 år – derfor kender vi ikke den faktiske tilstand i vandløb og søer og heller ikke i det nære havmiljø.

Ingen kender den økologiske tilstand

Når man ikke kender hverken tilstand, eller hvad der påvirker tilstanden, er det svært at genetablere en god økologisk tilstand, som er krævet, hvis f.eks. et vandløb skal kunne opnå den højeste af EU’s miljømålsætninger.

Derfor ved man i Danmark ikke, hvor der er ”god økologisk tilstand”. I Danmark nøjes vi nemlig med at sparke lidt i vandet, og derudfra stilles diagnosen om vandmiljøets situation.

Vi skal kende til den rigtige tilstand – så vi kan udnytte de næringsstoffer, der ellers blot udledes til vandmiljøet. Det har vi da en forpligtelse til overfor både miljøet og naturen.

Lad virkeligheden indgå i vandmiljøplanerne

Derfor: Kom nu ud og mål i virkeligheden – og få de prøver analyseret – så virkeligheden kan indgå i de kommende vandmiljøplaner, og alle næringsstoffer kan udnyttes til glæde for en ressourcemæssig fornuftig recirkulering af alle værdistoffer.

Første skridt er, at man ved, hvad der er – dvs. at man måler.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs version HER og Maskinbladets udgave HER).

Scroll to Top