Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Igennem en række forslag har regeringen igen valgt at stille yderligere krav til landbrugets brug af gødning. Det sker i en tid, hvor man i stedet burde se lidt nærmere på udledningen af spildevand og dumpning af slam i vores nærmeste havmiljø.
Forskningen peger på, at det mindst virksomme middel til begrænsning af næringsstoffer i vandmiljøet er begrænsninger af handelsgødning på marken. Alligevel er det det våben, man griber til.
Ingen har overblikket
Mens ingen reelt ved, hvor meget urenset spildevand rensningsanlæggene udleder – ikke engang rensningsanlæggene selv har et overblik.
Dette har betydning i forhold til beregningen af landbrugets udledning af næringsstoffer. Det lægges nemlig til grund, at mængden af næringsstoffer til kystvande, der kommer fra landbruget, er den samlede udledte mængde fratrukket den mængde, vi ved kommer fra rensningsanlæggene. Problemet er bare, at ingen ved, hvor meget der kommer fra rensningsanlæggene, og den ubekendte del fra rensningsanlæggene bliver derved landbrugets problem.
Hvis vi vil have god tilstand i vandmiljøet…
I den ubekendte del fra rensningsanlæggene er der desuden en ikke uvæsentlig mængde af miljøfremmede og prioriterede stoffer, som ingen regering indtil videre har bekymret sig om, selvom hovedindholdet i vandrammedirektivet netop er stop for udledningen af miljøfremmede og prioriterede stoffer og krav om målinger for netop disse stoffer. Så længe ingen ved, hvad der bliver udledt af miljøfremmede og prioriterede stoffer, opnår vi aldrig god tilstand i vores vandmiljø.
I stedet for at fortsætte med at stille uforholdsmæssigt store krav til landbrugets reduktion af næringsstoffer, ville det være klædeligt at begynde at rydde op i alle de ubekendte faktorer – så vi har en mulighed for at nå miljømålene i vores vandmiljø.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier).
