Nye kvælstofkrav gavner ikke miljøet men skader landbruget

Ændring af udnyttelseskravet til husdyrgødning smager af den forhadte plan ”Grøn Vækst” – skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

nikolaj-portraet

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Så sprang endnu en gødningsbombe i Miljø- og Fødevareministeriet – en såkaldt ”styrket indsats for at beskytte vandmiljøet” (se link i bunden). Nu skal udnyttelseskravet skærpes til kvælstof i husdyrgødning.

Den formelle begrundelse er, at danske landmænd forsurer, forgasser og generelt har en bedre landbrugspraksis. Den reelle (politiske) begrundelse er snarere, at Danmark tilsyneladende har svært ved at opretholde kvægundtagelsen, hvor kvægbrug under visse betingelser kan udbringe 230 kg kvælstof via husdyrgødning pr. hektar, fremfor 170 kg kvælstof pr. hektar.

En miljømæssig papirtiger

Det mærkelige ved at skærpe udnyttelsesprocenten for husdyrgødning er, at det eneste, man ikke rammer, er husdyrgødningen. Husdyrgødningen bringes ud, lige meget hvad. Man reducerer derimod udbringning af handelsgødning, der som bekendt har en enorm høj udnyttelse. Det svarer til at reducere husets energiforbrug af hensyn til klimaet for derefter at slukke for husets solfangere. Det er en miljømæssig papirtiger.

Der er også juridiske problemer. Når vi taler om udnyttelseskrav, er det i relation til nitrathandlingsplanen (og nitratdirektivet), men burde de påtænkte krav så ikke netop afvente, til nitrathandlingsplanen skal revideres? Svaret er jo. Det kommer ministeriet behændigt udenom ved at skrive, at man forventer, at de stramninger, man (som bekendt) indfører nu, vil blive en del af den kommende nitrathandlingsplan. Det er juridisk uholdbart, at man fastlåser vigtige dele i en kommende nitrathandlingsplan, der hverken er politisk forhandlet, fremlagt eller har været i høring!

Som at købe billetter til et tog der er kørt

De kvælstofreduktioner, som dansk landbrug har gennemført i de seneste 10-15 år, har i hovedsagen været begrundet efter vandrammedirektivets krav om opnåelse af ”god tilstand” i kystvande. Målsætningen for kvælstof bygger på den videnskabeligt underkendte metode om lysdæmpning (Kd), og det er usagligt at fortsætte en regulering, der bygger på et forkert fagligt grundlag. Det er som om, at miljøministeren af uransagelige årsager bliver ved med at sælge billetter til et tog, der er kørt.

I pressemeddelelsen fra miljøministeren fremgår det, at stramningerne af udnyttelseskravet sker som opfølgning for Kvælstofudvalgets vurdering – et udvalg, der i øvrigt er nedsat fordi: ”[…]kvælstofudledningen ikke var faldet som forudsat[…]”. Udvalgets ophæng er i hovedsagen knyttet til vandplanerne, mens de skærpede udnyttelseskrav har ophæng i nitratdirektivet.

Målsætningen bygger på en skrinlagt model

Den påtænkte regulering giver frygtsomme tanker tilbage til tiden omkring Grøn Vækst – den omstridte og i landbruget forhadte helhedsplan for natur, miljø og landbrug, der blev præsenteret tilbage i 2009, og som bl.a. førte til dannelsen af Bæredygtigt Landbrug.

Målsætningen for landbrugets udledning af kvælstof til kystvande (44.700 tons) bygger på en skrinlagt model. Forskningen peger på, at det mindst virksomme middel er begrænsninger af netop handelsgødning på overfladen. Slutteligt er de påtænkte ændringer decideret ufokuseret (i modsætning til målrettet), fordi reguleringen rammer alle landbrug lige hårdt, uanset hvilken kvælstofbelastning landbruget har til kystvandene.

Der er ikke noget, der tyder på, at udnyttelsen af husdyrgødning igennem de seneste 5-10 år er forbedret i et omfang, at det taler for at skærpe udnyttelseskravene generelt for alle landbrug. Danske landmænd allerede mere end opfylder nitratdirektivet, hvorfor stramningerne af udnyttelseskravet og ændringen for humusjord (jordbundstypen JB 11) med ret stor sikkerhed ikke vil gavne miljøet, men med ret stor sikkerhed vil gøre det sværere at drive landbrug.

Undtagelse – eller hele landbruget?

Hvis øvelsen i virkeligheden går ud på at lægge en redningskrans ud til kvægundtagelsen, er det al ære værd, og det vil vi gerne bidrage til, men en undtagelse for en gruppe af landmænd skal selvfølgelig ikke blive til usaglige pligter til hele dansk landbrug.

Faktaboks

Uddrag af høringsmaterialet fra den strategiske miljøvurdering.

Link til nyheden:

https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/styrket-indsats-for-at-beskytte-vandmiljoeet/

Høringsmaterialet kan ses her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64051

(Indlægget har også været bragt som debatindlæg på www.altinget.dk, dén version kan du læse via linket HER).

Deltag i debatten

Scroll til toppen