Intet problem at flere hundrede grise rejser sydpå i en lastbil

Danske Svineproducenter går i rette med Dyrenes Beskyttelse – selv om der fra foreningen samtidig er bred opbakning til fokus på dyrevelfærd

Photo by Adrian Infernus

Dyrevelfærden hos de grise, der transporteres inden- og udenlands, skal være i orden!

Så langt er foreningen Danske Svineproducenter enig med eksempelvis Dyrenes Beskyttelse. Der er imidlertid ingen grund til – som Dyrenes Beskyttelse gør – at problematisere det, at flere hundrede grise rejser sammen sydpå i en lastbil.

”Dét er der absolut ikke noget i vejen med, hvis forholdene er i orden, og det er de”, fortæller Danske Svineproducenters formand Kim Heiselberg.

Alle disse rejser – der kan vare et døgns tid – sker således under ordnede og kontrollerede forhold, der overholder EU’s love og regler. Den allerstørste garanti for, at grisene har haft det godt på rejsen, er imidlertid, at kunderne modtager både sunde og gode grise med glæde og tilfredshed. Det er ifølge svineproducenterne den allerbedste indikator for, at forholdene har været i orden på turen.

”Hvis ikke grisene mødte så friske og uskadte frem, som vi får meldinger om, ville vores kunder naturligvis ikke betale for dem. Vi ville heller ikke opleve den stigende efterspørgsel, som vi gør”, lyder det fra Kim Heiselberg.

Du kan læse mere i pressemeddelelsen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top